Familieafdelingen, Fyns Amt, er under pres. Det vælter ind med børn og unge, som er endnu mere behandlingskrævende end tidligere.

Når børn mister trygheden og troen på forældrenes kærlighed, opstår der, hvad man kan kalde et problembarn.

Alt for mange voksne har ikke tid. De skal nå så meget, også leve op til såkaldte statussymboler, og resultatet er de mange vanskelige børn.

Selv om det ikke altid når at blive til kriminalitet, så kan man godt skelne omridset af et samfund, hvor noget er gået galt. Det er næppe samfundets skyld alene, men derimod jaget og selvutilstrækkeligheden. Prisen betaler børnene. Barometret er politirapporterne, hvor det begynder med uopdragelighed og hærværk og ender med ungdomskriminalitet.

Børn skal både lære og trives i skolen. De kan ikke lære, hvis de ikke også trives. Mange børn kommer i skole med problemer, og en af skolens opgaver må være at hjælpe med at få løst dem. Men de ulykkelige, urolige og problemfyldte børn er ikke sådan på en studs at gøre rolige og tilfredse, så de trives. Snarere når de at ødelægge en masse for de børn, der gerne vil modtage lærdom. Og det er da heldigvis de allerfleste.

Fra den første dag, børn kommer i skole er der uro - ofte forårsaget af bare én eller to, som kommer fra et såkaldt dårligt hjem. Lærerne river sig fortvivlet i håret. Hvad pokker skal de gøre? Der er for lidt tid til den nødvendige forældrekontakt.

Prøv at se ind i en skolegård. Hvis det er fremtidens samfund, kan man godt blive lidt bange. Der hersker terror. Det kaldes også mobning. Måske er det bare en afspejling af de voksnes samfund? Men det er skolernes store nederlag. Frikvartererne er mange børns store skræk. De stille og forsagte, de lidt tilpasningsvanskelige eller lidt handicappede, eller bare dem, der er anderledes, har det ikke let. Mange vanskelige børn afreagerer her.

Opdragelse kan være mange ting, men det vigtigste er kærlighed - og dermed et godt eksempel, der er bedre end 1000 formaninger. Men det kræver også mor og fars tilstedeværelse så meget som overhovedet muligt.

De fleste af os vil helst gøre det rigtige for børnene. Jo bedre vi behandler dem, desto større muligheder giver vi dem. Alligevel har vi aldrig haft så mange samspilsramte børn som netop nu. Problemernes grobund lægges i de allertidligste år. Manglende kontakt med forældrene, mangel på kærlighed og tryghed. Bare to-tre måneders afbræk i den intime kontakt med en forældrefigur resulterer ofte i følelsesmæssig ustabilitet, umodenhed og andre negative karaktertræk, som vil præge dem livet igennem.

Desværre er alt for mange børn overladt til sig selv, og en far eller mor savnes til at høre på det, børnene har oplevet, når de kommer hjem fra skole eller andet sted, hvor de har været sammen med andre. Sådanne børn har mange vanskeligheder og bliver vanskelige børn. Men børn fødes ikke vanskelige og uartige. Det lærer de af de voksne.

Vagner Vermod, Carl Blochs Vej 107, Odense M, er tidligere politiassistent.