Fjernvarme. El-pumper skal gøre varmen billigere
Af: Lars Chr. Lilleholt - energi-, forsynings- og klimaminister, Venstre

Det er så koldt derude, og de fleste familier kan se, at varmemåleren løber hurtigere, når radiatoren skal følge med. Men der kan være ganske stor forskel på den fjernvarmeregning, som mange modtager i postkassen.

Den seneste fjernvarmestatistik fra Energitilsynet viser, at prisforskellen på varmeregningen for et almindeligt hus på 130 m2 her i Region Syddanmark kan være helt op på 16.231 kroner årligt. Bor man i lejlighed på 75 m2, kan forskellen være på op imod 15.287 kroner.

Jeg kan godt forstå, at forbrugerne i nogle tilfælde står forbløffede tilbage, når de ser disse forskelle i varmepriser. Prisen er i høj grad afgjort af, hvor stort værket er, om det ligger i by eller på landet, og om det f. eks. er gas eller biomasse, som værkerne bruger til varmeproduktion. Men en del af varmeprisen kan også forklares med, hvor effektivt de enkelte værker drives. Specielt de dyreste værker kan vinde meget på prisen, hvis de effektiviserer deres drift, og hvis de får mulighederne for det.

Vi ser derfor i øjeblikket på, hvordan vi netop kan ændre på eks. bindinger til bestemte typer brændsler.

For regeringen handler det om at få skruet så meget ned for prisen dér, hvor det er muligt. Derfor skal rammevilkårene være på plads, så værkerne kan foretage beslutninger og investeringer, der er hensigtsmæssige for forbrugere, økonomien og klimaet. Derfor har regeringen bl.a. vedtaget en støtteordning for elvarmepumper til værkerne.

Støtteordningen betyder, at det bliver mere attraktivt for værkerne at installere eldrevne varmepumper. Som en konsekvens heraf vil et standardhus kunne spare op til 3000 kr. årligt i forhold til de forventede prisstigninger efter grundbeløbets ophør næste år. Derudover besluttede vi også for nylig at nedsætte elvarmeafgiften fra 2019, og den skal gerne endnu mere ned hen mod 2021. Dermed bliver det billigere for både forbrugerne og værkerne at anvende elvarmepumper.

Vi vil også sætte ind i forhold til den del af varmeprisen, der skyldes ineffektiv drift af værkerne. Derfor indgik vi sidste år en bred politisk aftale, der lægger et loft over fjernvarmeselskabernes udgifter. Loftet skal løbende sænkes, så værkerne får incitament til effektiviseringer til gavn for forbrugernes priser.

Samlet set skal tiltagene på fjernvarmeområdet understøtte effektiviseringer for op mod 2,3 milliarder kroner i fjernvarmesektoren frem mod 2025. Effektiviseringerne skal komme forbrugerne til gavn, så vi sikrer, at det ikke er dyrere end højest nødvendigt for helt almindelige familier at varme deres boliger op.