Konsekvenserne for Danmark ved at stå uden for euroen bliver ofte diskuteret. Vi kender snart alle argumenterne fra både modstander- og tilhængersiden.

I Danmark har vi ofte tendens til skræmmebilleder - det gælder argumenterne fra begge sider i euro-debatten.

Sådan var det også, da danskerne sagde "nej" til euroen i 2000.

Men hvad er der så sket i de forløbne år? Euroen har vist sig som en stærk og stabil valuta, og euroen er i dag den foretrukne reservevaluta, næstefter dollaren. Skræmmekampagnen - om at euroen var en svag valuta, som ville falde sammen - er blevet gjort til skamme.

Et meget velkendt argument fra modstandersiden er, at vi - ved at indføre euroen - frasiger os muligheden for at devaluere. Men hvad var der egentlig sket i Europa i den nuværende finansielle krise, hvis ikke euroen var blevet indført?

En række kriseramte lande ville givetvis have devalueret for at opnå en konkurrencefordel i forhold til andre lande, hvis ikke euro-samarbejdet havde eksisteret. Den øgede konkurrencefordel i de devaluerende lande ville medføre en forværret konkurrenceevne for deres samhandelspartnere.

Våbnet fra samhandelspartnerne ville så igen være, at de måtte devaluere. Det ville føre til en devalueringsspiral, der med sikkerhed ville betyde en endnu større krise - også over tid.

Vi skal for alt i verden undgå et tilbagefald til protektionisme, hvor enhver stat er sig selv nærmest. Det var også ét af budskaberne på sidste weekends uformelle EU-topmøde om finanskrisen.

Jeg er ikke i tvivl om, at indførelsen af euroen i de fleste EU-lande har betydet, at vi har undgået et devalueringskapløb, som uden tvivl ville have forværret den aktuelle krise.

Vi bør se tilbage til 1970’ernes Danmark, hvor inflationen - efter gentagne devalueringer - nåede op på 12 pct. på bare ét år.

Taberne er hele nationen, men det rammer hårdest hos de, der har mindst.
  • fyens.dk