Farvel og tak


Farvel og tak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis De, kære læser, mens De nu sidder med dagens avis mellem Deres hænder, skulle tro, at det er en hel almindelig onsdag denne 31. oktober i det helt ualmindelige år 2001, må De tro om igen. Denne onsdag er på sin egen måde noget særligt, for det er sidste gang vi mødes.

Hvorfor? Fordi Kanten lukker og slukker. Vi lader budskabet stå et øjeblik, som de siger i tv-nyhederne. Så det var med vemod i hjertet, at jeg i søndags for sidste gang tændte for maskinen for at skrive min månedlige Kant, den som jeg har fået lov til at skrive gennem 10 år og 11 måneder. Det blev, har jeg regnet ud, til i alt - med dagens Kant - til 132 Kanter (132, fordi jeg et enkelt år skrev en ekstra.)

132 gange har jeg således haft det utrolige privilegium at udbasunere min uforgribelige mening i en Kant, og jeg er faktisk ikke det mindste ironisk, når jeg skriver, at det har været et privilegium at kunne udtrykke en mening om et eller andet.

At levere til en "klumme" (avis-betegnelsen for en fast kommentar), er simpelthen alle skribenters drøm (tror jeg nok), selv om det naturligvis undervejs også kan virke en anelse belastende. Det har særlig været de gange, hvor jeg ikke på forhånd havde fået lagt noget ind i min "ide"-bank.

For det meste har - havde - jeg i ugen op til min Kant-dag lagt mere mærke til verden omkring mig, end jeg plejede. Men sommetider havde jeg af en eller anden grund ikke været opmærksom på, at nu nærmede min onsdag sig, og så sad jeg dér foran computeren og stirrede tomt ind i den hvid-grå skærm og bare ventede på, at Ideen skulle dukke op. Den kom, men jeg vil godt indrømme, når jeg kigger i det berømte bakspejlet, at den et par gange har været lidt mager.

Det der bakspejl er i øvrigt et spejl, jeg egentligt ikke bryder mig særlig meget om at kigge i, for man kan jo aldrig ændre på tingene ved at se ind i det, og jeg tror heller ikke på, at man bliver klogere af det, eller ville have handlet anderledes.

Hvad har jeg så ikke skrevet om? Mange ting, for eksempel har jeg ikke en eneste gang skrevet om religiøse emner. For det har jeg ikke nogen indsigt i. Det samme gælder økonomi, den har jeg også holdt mig fra, selv om jeg inden for det seneste års tid er blevet klar over, at det kunne jeg også godt have ment noget om. For min mening vil såmænd være lige så solid som mange eksperters.

Tag blot noget som de såkaldte aktie-analytikere, som man om morgenen udspørger på radioens P1. For hvad svarer de kvikke unge mennesker på spørgsmålet om dagens udsigter for aktiernes skæbne? De siger hver eneste dag det samme, nemlig at aktiekurserne kan gå op, eller de kan gå ned. Ja, de siger det med lidt andre ord, selvfølgelig, men hvis man skræller deres udsagn for sproglige handelshøjskole-guirlander, så siger de det. Hver morgen. Jeg udstøder derfor hver morgen en høj latter, og da en god latter virker stimulerende på hele systemet, kan jeg alene af denne grund anbefale programmet.

Jeg har heller ikke skrevet ret meget om det, jeg vist nok har forstand på, nemlig litteratur. Det har jeg holdt mig langt væk fra, og det undrer sådan set mig selv lidt. På den anden side er det en klummes, det vil sige Kantens, særlige natur, at den ikke er fagligt funderet. Eller skal jeg sige det sådan, den behøver ikke at være det. Og når man som jeg på den ene eller anden måde er beskæftiget med litteratur sådan cirka otte timer om dagen, har jeg gennem årene tænkt på Kanten som et frirum, hvor jeg kunne mene noget om alt det andet. Det har jeg med stor fryd gjort, men nu er det desværre slut.

Derfor må, kære læser, vore veje skilles, men sådan er livet. Men det har været udfordrende og morsomt, så længe - og 10 år og 11 måneder er ganske længe - det har varet, og hvad mere kan man så ønske sig. Derfor: Tak for det hele!

Farvel og tak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce