terror

For godt tre år siden viste terroren endnu en gang sit grimme ansigt, da fire bombemænd sprængte sig selv i luften i Londons undergrund og i en bus. Bombemændene tog 52 med sig i døden. Vi skylder den europæiske befolkning, at ingen i Europa skal udsættes for så grusom en handling igen.

Vi ved stadig meget lidt om, hvorfor disse fire unge mænd valgte at sprænge sig selv i luften. Vi ved, at det skyldes radikal islam, men ikke hvorfor? Deres had og ligegyldighed med andres liv er os en gåde. Storbritannien står ikke alene med dette problem.

I Danmark har vores dygtige politifolk heldigvis formået at forpurre planer om terrorangreb. Men terroren er et fælles europæisk problem, som skal løses i fællesskab med USA og resten af verden.

Vi vil bekæmpe terror ved dels at lade politiet overvåge og forfølge terrorister og dels forhindre radikaliseringen, som terrorens arnested.

Derfor deltager vi i kampen mod terror i Afghanistan.

Terroren er ligeglad med landegrænser. Efter angrebene i USA, Madrid og London har EU sat øget fokus på bekæmpelse af terrorisme og ikke mindst den grænseoverskridende kriminalitet, der ligger bag. Bl.a. er Europol-samarbejdet trådt ind i en ny æra, og landene er enige om overvågning af mistænkelige pengeoverførsler til andre lande samt meget mere.

Terror finansieres ofte af andre former for kriminalitet. Også her har samarbejdet i EU udviklet sig meget de seneste år.

Kriminaliteten i verden har gennemgået en kraftig internationalisering. Organiserede kriminelle netværk har været hurtigere end politi- og retsvæsen i og uden for Europa til at udnytte, at det er blevet lettere og billigere at komme fra den ene ende af verden til den anden. Derfor har EU også her fulgt trop.

Europol spiller i dag en central rollen i bekæmpelse af børneporno, narko og menneskesmugling, der potentielt også kan være led i terrorforberedelser. Vi må på ingen måde give terrorister ét sekunds fred.

Det andet ben i terrorbekæmpelsen er kampen mod radikalisering, som VK har sat indsatsen højt op på dagsordnen. Integrationsministeriet har oprettet et kontor, der specifikt skal opsamle og formidle viden om radikalisering.

Til efteråret vil regeringen fremlægge sin strategi til bekæmpelse af radikalisering. Bevarelsen af sammenhængskraften i vores samfund kræver en sammentænkning af udlændingepolitikken og vores integrationsindsats. Vi må ikke være så naive at tro, at baggrund er uden betydning, og at en uddannelse nødvendigvis løser alle problemer.

Derfor arbejder vi hårdt på, at unge med ikke-vestlig baggrund får arbejde og uddannelse i samme omfang som andre danskere. Samtidig vil vi slå hårdt ned på diskrimination og fokusere på at udbrede forståelse for de grundlæggende demokratiske værdier i vores samfund: Fred, frihed og ligeværd.

Europa har de seneste år fundet meget inspiration hos os på særligt dette område. På kun syv år har vi gjort ganske meget.

Vi var tidligere Europas dårligste til integration, men med 143.000 flere i arbejde bevæger vi os hastigt i den rigtige retning. Langt flere danskere med ikke-vestlig baggrund tager en uddannelse. Ligeledes er sager om diskrimination, hvor personer har oplevet at blive diskrimineret, rekordlave.

EU har allerede i dag ganske omfattende politikker på immigration, som med undtagelse af familiesammenføringsområdet i vidt omfang flugter med vores regler. Som nuværende formandsland har Frankrig en immigrationspakke, der ligner dansk politik. Vi er meget tilfredse med, at de har kigget os over skulderen.

Desværre underminerer vores EU-undtagelse på retsområdet langsomt vores deltagelse i samarbejdet om bekæmpelse af terror.

I sin rapport om de danske undtagelser fremhæver Dansk Institut for Internationale Studier udviklingen på retsområdet, som en stille revolution. For selv om retsvæsen og politi er kerneopgaver for enhver stat, er EU-landene nået frem til, at sikkerheden for borgerne er ringere, hvis politistyrkerne ikke informerer hinanden, når de f.eks. falder over information, der kan lede til et terrorangreb i et andet land. Eller hvis forskellige retssystemer ikke anerkender bevismateriale fundet eller brugt i andre EU-lande.

At udvide samarbejdet mod terror og den internationale kriminalitet er det rigtige svar på trusler mod vores fred og frihed.

Desværre kommer vi med vores undtagelse stadig mere udenfor.
  • fyens.dk