Et hit fra Rossini


Et hit fra Rossini

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rossinis opera ”Rejsen til Reims” i aften sin Danmarkspremiere. Operaen har haft en besynderlig skæbne og er ydermere et særpræget værk næsten uden handling og helt uden tragiske dødsfald.

Jørgen Tofte Henriksen, Tyrsbjergvej 3, Villestofte, er tidligere skoleleder, musiklærer og korleder.

Det er en begivenhed af dimensioner, når Det kgl. Teater i aften har Danmarkspremiere på en mesterlig Rossini-opera 176 år efter dens tilblivelse. Det drejer sig om ”Rejsen til Reims”, der må siges at have haft den mærkeligste skæbne af alle Rossinis 39 operaer. Den har indtil for nogle år siden reelt ikke eksisteret og derfor heller ikke været nævnt i de eksisterende leksika, hvor Rossini ”kun” har stået noteret for 38 operaer.

Den blev skrevet i maj 1825, da Rossini befandt sig i Paris. Anledningen var kroningen af den franske konge Karl X, og den blev med stor succes opført fire gange i løbet af den sommer. Alligevel trak Rossini noderne tilbage, idet han formentlig har fundet, at den kun var anvendelig ved den nævnte royale begivenhed.

Heldigvis smed han dog ikke musikken i papirkurven, idet han i stedet brugte dele af den i nogle efterfølgende værker. Genbrug af egen musik var i øvrigt almindeligt blandt tidligere tiders komponister. I hans opera ”Le Conte d'Ory” fra 1828 samt i nogle kantater og lejlighedsværker finder man ca. halvdelen af musikken fra ”Rejsen til Reims”, og den anden halvdel gemte han i sine arkiver.

EFTER HANS enkes død i 1878 er store dele af det arkiverede materiale endt på Pariserkonservatoriet. Andre brudstykker er havnet i Wien og mindre dele på biblioteker bl.a. i Italien.

I 197o'erne begyndte musikforskere at interessere sig for den tabte opera, og efter et stort detektiv-arbejde fik man sammensat de forskellige brudstykker sådan, at man i dag mener at have genskabt den originale forestilling. Og i 1984 kunne man så med stolthed genopføre værket efter næsten 16o år. Det skete i komponistens fødeby Pessaro på den italienske Adriaterhavskyst. Instruktøren var Luca Ronconi og dirigenten Claudio Abbado, der siden har dirigeret forestillingen på adskillige store operaer verden over.

Der er tale om et yderst særpræget værk. Der er næsten ingen handling, og der findes hverken hede kærlighedsaffærer eller diverse intriger. Der indgår hverken alvorlige sygdomme eller tragiske dødsfald i forestillingen. Men for en sikkerheds skyld vil det nok alligevel være klogt at medbringe sit lommetørklæde. Man kan som bekendt både frydes og more sig, så tårerne triller.

Operaens titel er nærmest misvisende. Der er nemlig, ingen, der rejser, og derfor heller ingen, der kommer til Reims. Vi følger kun forberedelserne, hvor vi præsenteres for en række meget spøjse episoder mellem 10 vidt forskellige personer af otte forskellige nationaliteter.

ROSSINI har haft en idé med operaen, som også i dag appellerer til den noget fremmedfjendtlige politiske holdning, der p.t. indgår i den hjemlige politiske debat. I tiden under Napoleon opstod der en slags romantisk nationalisme i Europa, men Rossini efterlyste en større for ståelse mellem folkeslagene. Derfor bringer han de mange nationaliteter sammen her og får dem til at vise forståelse for hinandens særpræg

Hvis Rossini havde troet, at han med sin opera kunne indlede en bevægelse af nationaliteternes samhørighed, blev han frygtelig skuffet, og at Karl X samtidig blev en plage for folket, kan måske også have fået ham til hurtigt at gemme operaen af vejen.

Karl X flygtede i 1789 fra den franske revolution, og i landflygtigheden hørte han, at hans ældste broder, Ludvig XVI og dennes hustru, Marie Antoinette, var blevet henrettet. I 1814 vendte han tilbage til Frankrig, da Napoleon var blevet fordrevet og Karls næstældste broder udråbt til konge under navnet Ludvig XVIII. Selv blev han hærchef.

I 1824 døde Ludvig, hvorefter den nu 67-årige Karl blev konge. Men han var blevet en stivsindet gammel officer, der teede sig som en håbløs enehersker. Han sad da også kun seks år på tronen, idet han blev væltet ved julirevolutionen i 183o. I dag tilhører han den alt for store historiske gruppe af uduelige regenter. Og den tilsyneladende afholdte konge, vi indirekte hører om i operaen, har derfor ikke megen lighed med virkelighedens Karl.

Hele operaen foregår på badehotellet "Den Gyldne Lilie" i kurbyen Plombiéres, og de 10 hovedpersoner er: Hotelværtinden Madame Cortese fra Tyrol samt den italienske videnskabsmand Don Profondo, som flirter med Corinna, der er en berømt romersk improvisator. Hun kurtiseres dog samtidig af den engelske oberst Lord Sidney. Endvidere er der den temperamentsfulde polske Marchesa Nelibea, som er enke efter en italiensk general, der blev dræbt på deres bryllupsdag under et fjendtlig angreb. Hun kan glæde sig over at have hele to tilbedere, nemlig den russiske general grev Libenskof og den spanske general Don Alvaro. Den modebevidste italienske grevinde di Folleville kurtiseres af den unge franske officer Belfiore, som dog også lægger an på andre. Endelig er der den tyske major og musikelsker baron di Trombonok.

Alle har travlt med at gøre sig klar til næste dags afrejse til Reims, hvor Karl X skal krones. Men der opstår groteske problemer, hvorunder bl.a. "modedullen" grevinde di Folleville besvimer ved beskeden om, at kareten med alt hendes festtøj er forulykket og tøjet ødelagt. Hun kommer dog til sig selv, da hun erfarer, at hendes yndlingshat er reddet.

Den ene hindring afløser den anden, og da det sluttelig viser sig, at man slet ikke kan få fat i nogle heste, bliver hele turen aflyst. Midt i ærgrelsen finder Madame Cortese ud af, at der er planlagt en kæmpefest over flere dage i Paris i forbindelse med kongens indtog, og de beslutter derfor i stedet at tage med den faste diligence til Paris næste dag.

I deres store forventningsglæde arrangeres der i hast en festmiddag med diverse underholdning, hvorunder de hver især i en af operaens herligste scener afsynger deres hjemlandes respektive nationalhymner. Som afslutning skal Corinna improvisere en ode til en given person, der findes ved lodtrækning. Og det bliver selvfølgelig Karl X, og alle medvirkende forenes i et hyldestkor for den nye konge.

ROSSINI skrev værket for 10 af 182o'ernes allerbedste sangere, der hver især kunne have kastet glans over den tids store operahuse. Derfor er partierne nærmest uhyggeligt krævende, og muligvis er det også den yderst ringe udsigt til på ny at kunne samle et sådant hold af dygtige sangere, der fik ham til at henlægge det.

Det er en overordentlig fornøjelig opera. Rossini kaldte den selv "en scenisk kantate med ballet". En mere dækkende betegnelse ville være "en musikalsk revy med indlagt komik". Man siger om Rossini, at hans musik er let at lytte til, men umådelig svær at opføre. Han blev allerede som stor dreng kaldt "den lille tysker". Årsagen til dette ikke umiddelbart smigrende tilnavn var hans store interesse for Mozarts musik. Og prøver man at lytte igennem det italienske i såvel Rossinis operaer som hans instrumentalværker, f.eks. de seks sonater for strygere, så kan man godt fornemme, at komponisten har kendt sin Mozart.

"Rejsen til Reims" opføres i december og januar afsluttende med en Danmarks-turné, der dog desværre ikke omfatter Odense. Hvis man vil berige sig selv med en ekstra jule- eller. nytårsgave, må man altså en tur over et af bælterne. For dem, der eventuelt er ved at køre lidt træt i de gængse operaer hjemme på pladereolen, kan cd'en være en oplagt julegaveidé. Den findes i en optagelse fra 1992 med Berliner Filharmonikerne og Abbado, der i øvrigt indspillede den første gang på lp i 1985 (Pessaro-opførelsen). Han har også udsendt den på video i en optagelse fra Wiens Statsopera 1988.

Et hit fra Rossini

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce