På det danske arbejdsmarked er langvarigt sygefravær ved at udvikle sig til et væsentligt samfundsproblem. Sygefraværet koster staten, kommunerne og virksomhederne 32 milliarder kroner årligt. Antallet af sygemeldte er i øjeblikket højere end antallet af ledige. Omkring 800.000 mennesker bliver i løbet af et år sygemeldt i kortere eller længere tid, og 16.000 er det fortsat efter 12 måneder.

Sommeren igennem har debatten om sygedagpenge raset over landet. Utilfredse borgere skrev en del om den dårlige sagsbehandling i landets jobcentre. Andre argumenterede, at flere og flere får sygedagpenge uden at tilhøre målgruppen for denne lov.

Læger fortalte om hyppige oplevelser med patienter, der nu til dags kræver sygemelding, fordi de er utilfredse med deres chef eller med deres arbejdsforhold.

Som ansatte i et jobcenter følte mine kolleger og jeg os midt i krydsilden i en sommerdebat med modsatrettet kritik over for vores indsats.

Overlæge Per Gregersen fra Lægeforeningen ser skredet i folks opfattelse af sygdom som en årsag til det stigende antal syge. Han provokerer med at sige, at mindre skavanker, social modgang eller en fyring fører til, at borgere sygemelder sig. Som læge oplever han, at han presses til at underskrive sygemeldingen, da der ellers opstår mistillid i hans forhold til patienten.

Idrætspsykolog Jens Hansen sætter endnu mere gang i debatten ved at gå til angreb på en særlig personlighedstype, som typisk er kvinder med manglende tro på egne evner, med en negativ indstilling til tilværelsen og med en tendens til at påtage sig en offerrolle behæftet med diverse sygdomme. "For de mennesker opleves det som en enorm præstation blot at møde på et arbejde, og de vil gerne have en sygemelding", udtaler Jens Hansen.

Også debatten om begrebet stress som en stigende sygemeldingsårsag bragte sindene i kog. Det vakte stærke reaktioner, da eksperter kaldte stress for "modediagnose".

Neuropsykolog Lise Ehlers udtrykte, at de store modediagnoser skifter med påfaldende regelmæssighed. "Engang talte man om hysteri, dårlige nerver eller kronisk træthed. Så fik vi burnout i 70'erne, i 80'erne kom fibromyalgi efterfulgt af piskesmældslæsion, og nu er det stress, der er den store synder i syge- og pensionsstatistikken".

Problemet skulle efter Lene Ehlers opfattelse handle om kvinder i job, der har svært ved at få arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen. Derfor søger de, ofte forståeligt nok, en samfundsanerkendt udvej.

Statistikkerne om førtidspension viser, hvordan stress rent statistisk har overtaget fibromyalgi og piskesmælds plads. 335 personer fik førtidspension i 2002 på grund af piskesmæld. Sidste år var det 90. I 2002 gav fibromyalgi 336 pensioner. Sidste år faldt tallet til 144 - heraf 140 kvinder.

I samme tidsrum har stress været årsagen til hele 1200 pensioner.

Professor i idéhistorie Karin Johannisson forudser, at depression, allergi, misbrugsrelaterede sygdomme, udseende og graviditet bliver fremtidens italesatte diagnoser. Karin Johannisson mener ikke dermed, at folk lyver sig syge. De føler sig vitterligt dårlige og har det - påviseligt fysisk - dårligt. De skiftende diagnoser gennem tiden dækker bare over nogenlunde det samme.

Johnny Schultz, arbejdspsykolog og stressforsker, mener ikke, at man kan afskrive stressbølgen - hverken som "modediagnose" eller som en forbigående trend: "Der er ingen tvivl om, at stress er blevet et modeord, men der er så sandelig også mennesker, som er alvorligt syge af den. Problemet er, at stress efterhånden er blevet synonymt med at have lidt meget at se til, at være irriteret eller småfrustreret. Og den er helt gal. Vi skal have afklaret begrebet, ellers risikerer vi at desavouere og latterliggøre dem, der rent faktisk er stressede i klinisk forstand", siger han.

Han vurderer, at kun ti procent af de kursister, han har undervist gennem 18 år, har været alvorligt stressede i klinisk forstand.

Eksperter, der har fokus på arbejdsmiljø, på arbejdsvilkårene i den offentlige sektor og i det hele taget på udviklingstendenser i det danske arbejdsmarked, har selvfølgelig helt andre forklaringer på den kraftige stigning i sygemeldinger.

Selv mener jeg, at sommerens provokerende udmeldinger rammer rigtigt i forhold til en del af problemet og en del af gruppen af sygemeldte.

Samtidig er det for mig indlysende og til at iagttage for enhver, at forholdene på arbejdsmarkedet i de seneste årtier har bevirket, at kravene for at være "med" er steget, så der sker en udskillelse af mennesker, som ikke kan udfylde pladsen 110 pct. hele tiden.

Men ingen mennesker undgår at komme ud for såvel livsbegivenheder som fysiske og psykiske svækkelser, så de faktisk ikke er i stand til at være 110 pct. ydedygtige hele tiden.

Vores arbejdsmarkedslovgivning tager imidlertid ikke højde for, at noget som helst andet end "sygdom" er legitim grund til at være begrænset i at passe sit arbejde. Det betyder, at lovgivningen har en konstrueret virkelighed som sin forudsætning.

Derfor har der udviklet sig en praksis, som kalder alt det for sygdom, som kan komme i vejen for at passe arbejdet. Og de fleste læger har nok udstedt attesterne i bevidsthed om denne tingenes tilstand.

Som medarbejder i et jobcenter har jeg et brændende ønske om en klarere afgrænsning af begrebet sygdom set i relation til sygedagpengeloven. At politikere og eksperter danser rundt om den varme gryde uden at tage stilling skaber vanskelige arbejdsvilkår for sagsbehandlere. Psykisk er det svært at stå klemt mellem lægen og borgeren, der råber "sygdom", og et system, der kræver effektiv sagsbehandling baseret på en lovgivning, der ikke klart definerer sit eget sygdomsbegreb.
  • fyens.dk