Dette skrives i lyset af debatten om ledelse i sygehusvæsenet samt overlæge Poul Erik Mortensens (PEM) indlæg 12/10: "Den politiske embedsmand".

1.januar 1989 indførtes bestemmelser for afdelingsledelse på sygehuse i Fyns Amt, som fastslår den administrerende oversygeplejerskes opgaver som øverste foresatte for plejepersonalet, den administrerende overlæges opgaver som øverste foresatte for lægepersonalet og afdelingsledelsens fælles ansvar for afdelingens drift.

Afdelingsledelsen refererer til centerchefen eller områdeledelsen. Stillinger som centerchefer og områdedirektør besættes ud fra administrative og ledelsesmæssige kvalifikationer og er ikke øremærket bestemte faggrupper.

Der er en del sygeplejersker blandt centercheferne. Om det er dem, PEM betegner som topledere, og om der ikke er læger blandt centercheferne længer, er jeg i tvivl om. I dét, jeg betegner som topstillinger i sygehusvæsenet, er at finde én cheflæge og én chefsygeplejerske i hver af de to områdeledelser.

Maj 1990 aftaltes mellem amtet og Foreningen af Speciallæger (FAS) et tillæg til ledelsesbestemmelserne. Det fremgår, at "De kliniske afdelinger er defineret i forhold til et eller flere lægelige specialer, og den faglige udvikling inden for disse specialer vil være den væsentligste enkeltfaktor for den langsigtede drift af afdelingen. Til markering af den kliniske afdelings lægefaglige fundering skal den administrerende overlæge være formand for afdelingens lokal-samarbejdsudvalg."

Aftalen gav anledning til forundring og protest i sygeplejekredse, og siden har det vist sig, at mange andre faktorer end udviklingen af den lægefaglige specialisering påvirker sygehusdriften. Sygehuskommissionen slog da også i 1997 fast, at "forslag til organisatoriske ændringer (i sygehusvæsenet) bør vurderes i forhold til mulighederne for at fremme kvalitet, service og effektivitet. Det er således helt afgørende, at den lægelige specialisering, der historisk har haft afgørende indflydelse på organiseringen af sygehusene, ikke fremover tillægges samme betydning".

Jeg hørte sundhedsdirektør Niels Mortensens udtalelser i lokalradioen 4/10 og blev ligesom PEM ikke bedt om at kommentere. Jeg følte heller ikke behovet, da jeg fandt udtalelsen i overensstemmelse med de bekymringer, som politikere fra forskellige partier har udtrykt over for mig.

Jeg er derfor tryg og beroliget ved, at PEM giver udtryk for, at "det er i strid med realiteterne, at sammenlægningen af sygehuse på Fyn bliver hindret af overlægernes fagforening." Jeg antager, at PEM og FAS herefter vil respektere de fynske bestemmelser for afdelingsledelse, uanset hvor afdelingerne er placeret geografisk, og hvad de kaldes.

Jeg vil straks glemme FAS' krav om enevældig lægelig ledelse af afdelinger/funktionsbærende enheder og forvente, at PEM er enig med mig i, at FAS' tillægsaftale af maj 1990 er et dårligt signal til omverdenen om overlægers vilje og evne til at samarbejde på et ligeværdigt grundlag.

Lad os komme videre med udviklingen til gavn for patienterne. Den væsentligste enkeltfaktor er kompetenceudvikling af personalet. Det vil vi gerne samarbejde med overlægerne om.

Ruth Kellebjerg er fynsk amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd, Falen 24, Odense C.
  • fyens.dk