En tur i tidsmaskinen


En tur i tidsmaskinen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man skal rydde op på sit kontor med jævne mellemrum, ellers gror man til i papir og bøger. Et godt gammelt råd til professionelle bogmennesker - til hvilken gruppe jeg nok må henføres - går ud på, at bøger, man ikke har haft i hånden de sidste to år, bør bortskaffes, foræres væk eller arkiveres lodret i en brun papirsæk.

I forbindelse med snarlig flytning til andet kontor på SDU er jeg i gang med denne proces, som for mange er meget pinefuld. Det går dog forbavsende let, også fordi det vistnok er ottende gang, jeg af højere magter er blevet tvunget til at flytte arbejdsplads. Øvelse gør mester, og noget er da blevet bortskaffet hen ad vejen.

Men så stod jeg pludselig med en slidt bog i hånden. Det var min studietids lærebog i dansk samfundsbeskrivelse. Det er et halvt århundrede, siden jeg første gang åbnede den, knap så mange år siden, jeg nærmest kunne den udenad. For der var meget terperi på datidens universitet.

Det meste er heldigvis glemt i dag, og derfor havde den gamle bog adskilligt nyt at fortælle om det danske samfund i midten af forrige århundrede. Lad mig give et par smagsprøver.

Under eksamenslæsningen havde jeg f.eks. sat store udråbstegn ved en oplysning om, at husdyrproduktionen på et gennemsnitligt husmandsbrug var nok til at dække 26 personers forbrug af animalsk føde.

Det var sådan noget, vi skulle vide dengang. I dag er der ikke mange af datidens 90.000 effektive husmandsbrug tilbage. Jeg tør næsten ikke nævne, at der dengang også var ca. 1300 andelsmejerier og 60 andelsslagterier.

Endnu mere besynderligt er det at læse om fortidens kommunikation. Vidste De, at der omkring 1950 kun fandtes 16 telefoner og fire biler for hver hundrede danskere? De lykkelige ejere af et telefonapparat førte en god million samtaler om året, hvilket blev til 257 pr indbygger. Ja, mine børnebørn klarer vist det samme antal på et par uger.

Ifølge tidsskriftet Economist er antallet af fastnettelefoner i dag 62 pr. 100 danskere, samtidig med at antallet af mobiltelefoner nu er i samme størrelsesorden som indbyggerantallet. Og der er nu næsten 40 biler for hver 100 borgere, altså en tidobling. Intet under at vi holder i kø på små og store veje.

Sådan kunne man blive ved. Erhvervsstrukturen er fuldstændig ændret. Hver fjerde dansker var i 1950 tilknyttet landbruget. "De ved husgerning beskæftigede" udgjorde 20 pct., mens kun otte-ni pct. levede af "formueindtægt, aldersrente m.v."

Mest overraskende er det dog nok, at man i datidens lærebog ikke opgjorde antallet af offentligt ansatte særskilt. Det var måske, fordi bemeldte gruppe alligevel ikke rigtig blev regnet med til den produktive del af befolkningen?

Velfærdsstaten var endnu kun fremtidsmusik for socialistiske økonomer, sygeplejerskerne og lærerne kendte deres plads og kald, og SOSU-assistenter havde man slet ikke hørt om, i hvert fald ikke i de 1300 sognekommuner.

Det må være tal nok for denne gang. Jeg skal i særdeleshed ikke martre læseren ved at fortælle om de overkommelige skatter og afgifter i datidens Danmark. Men jeg kan ikke dy mig for en sidste godbid.

Lærebogens forfatter var - som alle økonomer - pessimist, da han skrev sin dødkedelige bog i 1952. Men på ét punkt var han særlig bekymret. Efter at have konstateret, at antallet af ældre danskere (over 65 år) over de næste tre årtier ville stige fra 400.000 til godt 700.000, måtte han hæve sin manende pegefinger: "Denne meget stærke tilvækst i de ældre alderklasser gør det nødvendigt at overveje, om forsorgen for de gamle kan gøres mindre byrdefuld for de offentlige finanser, herunder om det vil være muligt at finde udveje for at bevare de ældre i produktionen og arbejdet længere op i årene end nu, evt. ved anvendelse af deltidsarbejde. Socialpolitisk bliver spørgsmålet da, om det er muligt at kombinere egenindtægt og understøttelse mere smidigt end i det nugældende system."

Ja, sådan skrev forfatteren i 1952. For en ordens skyld må det nævnes, at forfatteren godt nok hed Petersen til efternavn, men ikke Jørn Henrik til fornavn. For min lærde kollega var dengang kun otte år og gik med korte bukser i Nørresundby. Navnet var K. Vedel-Petersen.

Jeg tror alligevel, at jeg vil skåne hans bog lidt endnu...
Mogens N. Pedersen
Mogens N. Pedersen

En tur i tidsmaskinen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce