foketingskandidat

Svar på lederen den 16/8.

Lederen handler om, hvor megen magt og indflydelse man kan opnå ved at være et kendt ansigt, ganske vist i det omtalte tilfælde kun i 2-D, som cybertrold på en skærm, men alligevel. I det konkrete tilfælde er det journalisten Morten Løkkegård, der vil være politiker. En mand der, efter hvad han selv sagde, befandt sig på den rigtige side af borgmesterhonoraret, da han var oplæser i fjernsynet og nu som en åbenbaring har fundet et nyt ord, der skal revolutionere EU-parlamentet, ordet "hypet".

Ganske smart, men hvem hopper på den? Det er set mange gange før, at en journalist ligesom konen i muddergrøften stræber mod tinderne og i de fleste tilfælde igen havner i muddergrøften, så det gamle ord "skomager bliv ved din læst" er ikke så tosset at rette sig ind efter, hvis man vil undgå at falde i afgrunden.

Men man kunne jo også anbefale de, der tænker på at læse journalistik, og som samtidig er plaget af magtbegær, at gå den direkte vej til Folketinget. Jørgen Poulsen er et godt eksempel på en journalist, der farer forvirret rundt og ikke kan finde sin plads. At han vil være noget er ubestrideligt, men hvad ved han knapt nok selv, bare det har noget med magt at gøre.

Til lederskribenten vil jeg gerne sige: Stjerner er dem, man kan iagttage på himlen en klar nat, nå ja, måske undtaget filmstjerner. Journalister benytter alt for ofte ordet stjerne om en person, og i denne OL-tid præsenteres vi for den ene sportsstjerne efter den anden, så vi almindelige mennesker må føle os små og usle. Man skal jo huske på, at man kun kan befinde sig på livets solside, hvis andre står i skyggen.

Når alt kommer til alt, er det vælgerne, der bestemmer, hvem de vil have som deres politiske repræsentanter. Skal det være en stjerne, eller findes der mon andre kloge mennesker?
  • fyens.dk