Lissabon-traktaten

af p.l. jensen

Kronhjortløkken 172, Korup, Odense NV

Den 13. juni 2008 blev en historisk dag for Danmark og det øvrige Europa. For det første blev der indgået overenskomstaftaler på to væsentlige områder, nemlig sundhedsområdet og pædagogområdet. Disse to områder har i nu snart to måneder plaget det danske samfund på en helt uacceptabel måde, om det så er den ene eller anden "part", der har ansvaret derfor skal være usagt ved denne lejlighed.

For Europa skete der det lykkelige, at den irske befolkning sagde meget klart nej til den foreliggende "Traktat om den Europæiske Union", og det bør vi danskere være yderst tilfreds med.

Vores tilfredshed bør især tilskrives den omstændighed, at vi ikke i Danmark har fået mulighed for at give vores mening om reformtraktaten til kende, og at den irske befolkning så ved en så klar tilkendegivelse har markeret den holdning, som rigtig mange danskere også har.

Nu er det formodentlig ikke sådan, at alle danske vælgere har noget imod det europæiske samarbejde nationerne imellem, men vi har noget imod den måde, det bliver indført på.

I debatten har der været givet udtryk for, at hele reformtraktaten er meget svær tilgængelig for almindelige mennesker, og det er jo ikke usandt, men netop dette forhold bevirker jo, at rigtig mange siger: "vi ved, hvad vi har, men vi forstår ikke de nye planer, så vi siger nej".

En meget stor del af vælgerne, både i Danmark og nu også i Irland, Frankrig og Holland, vil ikke føres bag lyset. Vi vil helt nøjagtig og præcis vide, hvad det er, der foregår, og med den politiske holdning, der er og har været til befolkningens forståelse af hele projektet, så må man forvente, at vi holder fast ved det kendte.

Hvis politikerne virkelig ønsker den foreliggende reformtraktat vedtaget, så må de altså lære at tale et sprog, som vi vælgere forstår, og ikke forlange, at det er os, der skal lære det kancellisprog, der tales i Bruxelles. I så fald kan de få alle de nej'er, som der lægges op til.

I øvrigt behøver Danmark ikke at "sidde med ved bordet", vi klarer os egentlig udmærket med den nuværende "bordplan".