En halvkvædet vise

Artiklen i Fokus-sektionen 23/12.

En halvkvædet vise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Af Per Bjerreprofessor, Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, Odense C

SYGEHUSSAG: I en helsides artikel 23/12 sætter Fyens Stiftstidende fokus på slendrian, mangelfuld kommunikation og lægelig arrogance gennem beretningen om en dreng, som blev sendt hjem fra Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, trods kraniebrud.

Den da 14-årige blev indlagt med væskeflåd fra den ene øregang efter en hjernerystelse. En ørelægeundersøgelse påviste en trommehinderift, at det drejede sig om hjernevæske, og at utætheden var i mellemøret.

Flåd af hjernevæske har altid et kraniebrud som forudsætning, hvilket betyder, at et kraniebrud allerede da var åbenbart. De fleste tilfælde med et sådant brud heler uden operation (som heller ikke er uden komplikationsrisiko). En CT-skanning har alene betydning, når man med henblik på operation skal fastslå det nøjagtige sted for lækagen for derved at kunne vælge en passende operationsadgang.

Høretabet er betinget af skade i det indre øre og/eller i mellemøret og er kun sjældent behandleligt og da altid ved en ørelægeoperation. En neurokirurgisk operation har alene til sigte at stoppe væskeflåddet. Den gavner ikke hørelsen og kan i værste fald skade den.

I det efterfølgende ambulante forløb var der fortsat noget flåd fra øret, hvorfor en operation blev planlagt. Den forudgående CT-skanning blev ikke udført for at konstatere et brud (jævnfør ovenstående), men for at konstatere defektens nøjagtige placering.

Ved den efterfølgende indlæggelse var flåddet imidlertid holdt op, hvorfor operationen naturligvis blev aflyst. Det tiltagende høretab blev efter konference med øreafdelingen henvist til håndtering hos en praktiserende ørelæge. Dette er forløbet, som det både er oplyst over for forældrene og over for den kontaktede journalist.

At det, der havde været målet med en operation, nu var nået uden operation, som ovenfor skitseret, blev gjort klart for forældrene. Endvidere at høretabet ikke indgik i operationsgrundlaget. At disse oplysninger ikke blev forstået er i sidste ende mit ansvar; men det gør heller ikke tingene lettere, når den manglende forståelse da eller senere ikke kom til udtryk. En oplagt lejlighed kunne have været det tidspunkt, da man rekvirerede en journaludskrift.

At journalisten heller ikke har forstået forløbet er i svær modsætning til det indtryk, jeg fik, da jeg (efter accept fra forældrene) havde en uddybende journalgennemgang med hende. Det forekommer endvidere ikke klædeligt, når der i artiklen fejlagtigt antydes, at patienten allerede var i narkose, da operationen blev aflyst.

Artiklen slutter med, at forældrene overvejede at klage over forløbet, men ikke havde overskud til at klage til Patientklagenævnet. Straks vi får kendskab til, at der er et sådant ønske, vil vi altid være behjælpelig med kontakt til Fyns Amts Patientrådgiver (tlf. 65 61 12 33) - men også det kræver, at vi bliver gjort opmærksom på forholdet.

En halvkvædet vise, som offentliggøres i Fyens Stiftstidende, er urimelig. En klage må enten prøves, ellers må man undlade at formulere den. En undskyldning med, at man ikke har overskud dertil, lyder hult for mig. Man havde dog overskud til at gå til pressen. En klage kræver kun lidt af klageren. Den sene CT-skanning har jeg belyst ovenstående. Den er således ikke udtryk for slendrian, men var led i en målrettet indsats mod det væskeflåd, som efter en passende observationstid ikke var stoppet af sig selv. At heller ikke journalisten har forstået det beror ikke på manglende information.

Artiklen er garneret med citater, som til fulde understøtter en dom over mig som arrogant. Imidlertid synes udsagnene at bero på et båndet telefoninterview, hvor der frit er beskåret i forklarende tilføjelser.

Jeg fornemmer således, at hovedudsagnet "han var heldig, at han kun blev døv på det ene øre" kunne være led i en redegørelse for alle de komplikationer (inklusive meningitis), et fald med kraniebrud kunne have medført.

Jeg er såmænd journalisten taknemmelig for ikke at have klippet og klistret meget mere i mine udsagn, for da havde det næppe været svært at påvise, at jeg i bund og grund er en slet person. I den sammenhæng havde det også været klædeligt, om journalisten havde præsteret en nøje identifikation af den, der var ansvarlig for den neurokirurgiske behandling.

Artiklens forfatter, Christina Hoffmann: Jeg er meget uforstående overfor, at Per Bjerre føler sig udstillet som en slet person og arrogant læge. Artiklen handler om mangelfuld kommunikation mellem en læge og en patient uden nogen form for anklager mod den ene eller den anden part. Jeg vil desuden lige rette en fejl i en af Bjerres anklager: Jeg antyder ikke i min artikel, at patienten var i narkose, da operationen blev aflyst. Jeg skrev, at drengen fik nogle "beroligende piller" og blev "lagt til at sove". Og med indledningen "Anders fortæller..." er der en klar henvisning til, at det er den 14-årige drengs beskrivelse af, hvordan han oplevede forløbet.

En halvkvædet vise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce