En gave til borgerne


En gave til borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indenrigsministeren fik en julegave i form af det nye kommunale danmarkskort. Fra 1. januar 2007 er det borgerne, der får en gave i form af bedre og mere sammenhængende service for pengene.

På forsiden af årets sidste nummer af kommunernes fælles blad, Danske Kommuner, var der en stor gave. Det var det kommunale Danmarks julegave til mig. Gaven var et nyt kommunalt danmarkskort, fikst og (næsten) færdigt. Og bedst af alt: Det nye kort er skabt af kommunerne selv efter en frivillig, demokratisk proces.

Gaven fra kommunerne er uden tvivl årets julegave. Den er udtryk for noget af det mest opmuntrende, jeg har oplevet i min tid i politik. Bag det nye danmarkskort ligger nemlig en stærk manifestation af det kommunale demokratis livsmod, handlekraft og ansvarlighed.

Da forligspartierne bag kommunalreformen bad kommunerne selv ruste sig til de nye opgaver i nye bæredygtige enheder, var der mange der rystede opgivende på hovedet. Den slags krævede en fast, statslig hånd, var opfattelsen. På under et halvt år har kommunerne leveret det stærkeste bevis for, at det lokale demokrati kan bedst selv.

Den bærende idé bag kommunalreformen er et ønske om at styrke og fremtidssikre det danske kommunestyres centrale rolle i velfærdssamfundet. Kommunerne skal være borgernes og virksomhedernes hovedindgang til den offentlige sektor. Med disse opgaver følger store forventninger og en række udfordringer til kommunerne.

Forventningerne først: Kommunerne skal indfri kommunalreformens vision om bedre og mere sammenhængende service til borgerne. Det bliver kommunernes opgave at sikre, at det nye samlede ansvar på bl.a. socialområdet og miljøområdet giver mere helhedstænkning og mere helstøbte løsninger for borgerne.

Det er også kommunerne, der skal sikre, at de nye større enheder og de nye opgaver udnyttes til at skabe bedre service til borgerne for de samme penge. Og kommunerne får endelig et stort ansvar for at sikre, at den nye handlekraft bruges til at fastholde og styrke det levende lokaldemokrati, som kommunalreformen har hvirvlet så grundigt op for tiden.

Forventningerne skal indfries, når den nye struktur træder i kraft den 1. januar 2007. Det kan synes som lang tid at vente, men der er store udfordringer - ikke mindst for kommunerne - inden vi kan nå så langt.

Jeg vil særligt fremhæve tre store udfordringer, som kommunerne skal håndtere i de kommende to år: et fast greb om økonomien, forberedelse af de nye kommunale organisationer og inddragelse af borgerne i processen.

Udfordring nummer ét: Brug pengene rigtigt og få en stærk fællesøkonomi!

I de kommende to år frem mod de endelige giftermål indgås 1.1.2007 kører kommunerne videre med egen økonomi. Men de har naturligvis allerede nu et særligt ansvar for at sikre, at de kan bidrage til, at de nye ægteskaber kan indledes med en sund fælles økonomi.

Derfor er det helt afgørende, at de kommende års økonomiske dispositioner koordineres mellem de forlovede parter. Det gælder som ved alle andre forlovelser - det er upraktisk, hvis begge parter i forlovelsestiden f.eks. investerer i nye møbler til stuen. Og hvis de endelig gør det, er det smart, at man på forhånd taler sammen og sikrer, at møblerne passer sammen i det nye fælles hjem.

For de kommuner, der står over for sammenlægninger, er det eksempelvis helt oplagt, at man i de kommende år koordinerer investeringerne på it-området. I det hele taget er de kommende sammenlægninger og opgaveovertagelser kommunernes vigtigste udviklingsopgaver i mange år, og kommunerne bør derfor i fællesskab lægge en fornuftig plan, der koncentrerer de udviklingsressourcer, de har til rådighed, mod denne opgave.

Vi ved, at der ligger store synergigevinster og venter på kommunerne efter sammenlægningerne, og borgerne har naturligvis krav på, at de bliver indfriet. Derfor glæder det mig naturligvis, at en række kommuner allerede har meddelt, at de går efter at harmonisere skatten mod laveste niveau.

Udfordring nummer to: Inddrag medarbejderne og få en styrket administration!

En helt afgørende forudsætning for, at sammenlægninger og opgaveovertagelser bliver en succes i kommunerne, er, at medarbejderne aktivt engageres i reformen. De mange dygtige medarbejdere er den offentlige sektors vigtigste ressource. Det er dem, der skal sikre, at reformens visioner bliver til virkelighed. Og samtidig med omstillingsprocessen skal de sikre, at opgaverne fortsat bliver løst på samme høje niveau.

En åben og klar dialog med medarbejderne er en forudsætning for at kunne løfte denne opgave. Mange kommunale medarbejdere skal som led i reformen skifte arbejdssted, får ny ledelse eller nye opgaver. Information og dialog skal sikre, at de ser reformen som en positiv udfordring og en mulighed for at indgå i styrkede faglige miljøer.

Regeringen har skabt de overordnede rammer for tryghed i omstillingen ved at fastslå, at alle medarbejdere skal følge deres arbejdsopgaver videre i den nye struktur. Men det er en vigtig ledelsesopgave i de enkelte kommuner at sikre, at medarbejderne løbende bliver informeret om de beslutninger, der træffes, og de skridt der skal tages for at gennemføre dem.

Udfordring nummer tre: Engagér borgerne og få et revitaliseret lokaldemokrati med i købet!

Kommunalreformen må aldrig blive et teknokratisk projekt. Dertil er målet for vigtigt: Vi skal skabe et stærkt og revitaliseret kommunalt demokrati, der giver borgerne den bedst mulige service for pengene.

Projektet har da også allerede skabt masser af liv og engagement i det kommunale demokrati.

For at fastholde og styrke den lokaldemokratiske gejst, har jeg nedsat en tænketank med Holbæks borgmester Jørn Sørensen (R) i spidsen. Den skal komme med nye ideer til, hvordan vi sikrer nærdemokratiets livskraft i fremtiden.

Vi står med et godt udgangspunkt. De nye kommuner bliver stærkere og dermed også mere relevante demokratiske enheder. Flere opgaver betyder, at kommunerne får mere at bestemme over. Flere muskler betyder, at de reelt kan levere svar på de spørgsmål og krav, borgerne møder dem med.

Mange vil opleve, at de får lidt længere til rådhuset, men til gengæld bliver det et rådhus, der kan træffe beslutninger og løse problemer. Det styrker interessen for at deltage i kommunalpolitik - enten som aktiv borger eller som lokalpolitiker.

Men nærdemokrati handler om meget mere. Det handler også om, hvordan vi sikrer, at man lokalt får inddraget borgerne og taget dem med på råd. For regeringen er det helt klart, at endemålet for decentraliseringen ikke er borgmesterens skrivebord. Det mener vi helt bogstaveligt. Endemålet for decentraliseringen er borgerne.

Kommunalreformen hviler på en stærk tillid til det danske kommunestyre. Det bliver en stor opgave for kommunerne at leve op til denne tillid, og der venter vanskelige udfordringer i den kommende omstillingsfase.

Men kommunerne har taget reformen til sig og opgaverne på sig. Jeg er derfor sikker på, at kommunerne vil mere end leve op til de store forventninger, når reformen træder endelig i kraft den 1. januar 2007.

Og når det sker, så bliver det borgerne, der modtager en gave i form af en bedre og mere sammenhængende service for pengene.

Lars Løkke Rasmussen, Solbakken 6, Græsted, er indenrigs- og sundhedsminister (V).

En gave til borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce