En 200 års-dag


En 200 års-dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DET ER kaldt en pseudobegivenhed. En fest for de kendte og ikke for folket. En uværdig omklamring af en stor mands kunst, ledsaget af tilfældige ambassadørudnævnelser og priser til folk, der ikke aner en dyt om H.C. Andersen, men som er så tilstrækkeligt kendte, at de passer ind i det kommercielle kram. Man har endda talt om en kvalmegrænse.

Men som Bjørnstjerne Bjørnson i sin tid sagde: Gør stads af ham, danske kvinder og mænd! Den norske nationaldigter var af den mening, at Andersen aldrig kan fejres nok.

DET GØR vi så - og man kan altid diskutere, hvad Tina Turner og Olivia Newton-John og det øvrige skrabsammen har at gøre i Parken, hvor en ægte ambassadør som HCA- Paraden derimod ikke er inviteret. Man kan diskutere, hvorfor Pelé skal være Andersen-ambassadør (det skal han, fordi de brasilianske aviser ellers aldrig havde skrevet en linje). Man kan diskutere, hvorfor det store show er henlagt til København og ikke til Odense - og man kan diskutere, hvorfor der i det hele taget skal være et show i stedet for nogle lærde oplæsninger på landets gadehjørner. Man kan diskutere, om Odense hellere skulle have brugt sit millionbidrag på børnene og de ældre - og så videre, og så videre.

MEN UANSET hvor meget man diskuterer, er det en kendsgerning, at H.C. Andersen og Danmark i dag er i fokus kloden over - og H.C. Andersen er så stærkt et brand, at det ville være tåbeligt ikke at udnytte det. Han er vores bedste kort - både Danmarks og Odenses - og det vil være en nationaløkonomisk fejl ikke ved en sådan lejlighed at gøre lidt stads. Havde Andersen endnu været iblandt os, ville hans spindoktor let have kunnet overbevise ham om det rigtige i dagens fejring - der nok også ville have behaget den pr-glade digters forfængelige ego ganske vel.

VI VÆLGER følgelig at betragte dagens fest - og årets øvrige mere eller mindre seriøse happenings - som dels en økonomisk investering i fremtiden, dels en investering i det, der naturligvis er det vigtigste: kendskabet til et stort og levedygtigt forfatterskab, som vi næppe har set tilsvarende.

Dette kendskab skal både fastholdes og udbygges - og når lysene er slukket i Parken, og når alle festerne er forbi og alting glemt, vil substansen stadig stå tilbage. For det var jo ikke blot en popstjerne eller en tilfældig skuespiller, vi fejrede - men en mand, der med sit sjældne geni har placeret Danmark i hele verdens bevidsthed, og som kan læses igen og igen af generation efter generation.

SÅ LAD os gøre stads af ham, som Bjørnstjerne Bjørnson anbefalede - og lad os for en stund suspendere kritikken. Er der grund dertil, og når årets erfaringer har gjort os klogere, vil vi vende tilbage - for: Se så! Nu begynder vi, som det lyder i eventyret om Snedronningen: Når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi nu ved.

God fødselsdag!

En 200 års-dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce