Ekstremisme på dansk handler om penge


Ekstremisme på dansk handler om penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Dahl, MF, Liberal Alliance
FT_Henrik_Dahl
Debat. 

Gennemsnitligt: Ekstremt er et udtryk, der betyder "langt fra gennemsnittet". Så når vejret engang imellem bliver kaldt ekstremt, er det for eksempel fordi der er sket noget, der ligger langt fra gennemsnittet.

Generelt er Danmark et land, der ligger langt fra gennemsnittet. For eksempel er den gennemsnitlige beskatning i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD på 34 procent, mens den i Danmark er 46 (næsthøjest i OECD). Det offentlige forbrug er i Danmark på en fjerdedel af al den værdi, der skabes (bruttonationalproduktet) på et år, mens gennemsnittet i OECD er en femtedel. Det er også langt fra gennemsnittet. Og sådan kan man blive ved. Danmark er på tredjepladsen i lighed i OECD (hvis vi måler med én decimal). Vi er det land i verden, der har den højeste SU. De offentligt ansatte hører til blandt de mest vellønnede, offentligt ansatte i verden. Og Danmark er et af de lande i verden, der har de højeste overførselsomkostninger.

Danmark er kort sagt et ekstremt land. Forstået på den måde, at i næsten alle de økonomiske discipliner, der handler om, at staten bruger mange penge, indtager vi en podieplads. Hvilket jo i sagens natur medfører, at vi kommer til at ligge langt fra gennemsnittet.

Alligevel handler den politiske konkurrence i Danmark ikke om, hvordan vi skal komme tættere på gennemsnittet. Den handler som oftest om, hvordan vi kommer endnu længere væk. Presset af venstrefløjen, der ønsker at gøre Danmark til et superekstremt land, er Socialdemokratiet tilhænger af, at skatterne sættes endnu højere op. Og eftersom Dansk Folkeparti og Venstre gerne vil have fingre i Socialdemokratiets vælgere, er de ikke sene til følge med og foreslå, at vi som et absolut minimum opretholder den eksisterende ekstremisme.

Det mærkelige ved den danske ekstremisme er imidlertid, at den først og fremmest handler om at bruge penge. Her i landet gælder det, at politikere som regel måler kvaliteten af offentlige ydelser på, hvad de koster.

Det er der normalt ingen mennesker, der gør. For eksempel er der næppe nogen, der nogensinde har diskuteret et besøg på en restaurant sådan her: Var det godt? Ja, for pokker da! Tre tusind kroner pr. kuvert. Hvis man diskuterer et besøg på en restaurant, vil man først og fremmest slå ned på, om den mad, der blev serveret, smagte godt, og om betjeningen og atmosfæren var god. Måske vil man også diskutere, om kvaliteten stod i et fornuftigt forhold til prisen. Men at konkludere, at kvaliteten var i top, fordi prisen var høj, er så skørt, at man skal være politiker for at gøre det.

Det mærkelige ved den danske ekstremisme er, at de fleste mennesker har vænnet sig til den.

Når det bliver sagt i den offentlige debat, at lønningerne til de offentligt ansatte er lave; eller at overførselsindkomsterne er lave; eller at der at skåret så meget ned, at ingenting længere kan fungere, ville det mest naturlige være, at alle slog en høj latter op. For det er lige så forkert som, at fynboer kan gå på loftet, eller at flodhesten føder sine unger ud af ørerne.

Men ingen ler og alle bevarer alvoren. Selvom vi lever i et af verdens mest ekstreme lande, og enhver påstand om, at staten bruger få penge, pr. definition er skør. De eneste i Danmark, der har ry for at være ekstremister, er faktisk dem, som engang imellem drister sig til at sige, at der ikke ville ske noget, hvis vi lå lidt tættere på gennemsnittet. Ikke under det, eller på det. Bare en lille smule tættere. Det er noget af det mest yderligtgående, en dansk ekstremist nogensinde har hørt.

Ekstremisme på dansk handler om penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce