DET VAR så den fødselsdag - og hvis værterne havde frygtet, at der ikke var kommet nogen til festen, var frygten ubegrundet. Hele landet og en god del af resten af verden stod i H.C. Andersens tegn, da digteren rundede de 200 år - af gode grunde dog uden selv at registrere, at han havde den ære. Men havde der været et kighul i hans kiste, som han efter sigende havde ønsket sig til sin begravelse - så han som spøgelse kunne komme efter dem, der ikke var der - ville han have smilet fornøjet. For der var jo stort set ingen, der ikke var der.

DET ER sagt, at når en nation hædrer sine store sønner og døtre, hædrer den sig selv. Og det var jo lige, hvad Danmark gjorde i weekenden. Det blev på mange måder en folkets fest, hvor vi alle identificerede os med Andersen og badede os i hans lys. Som vi - kulturelt uden sammenligning - gjorde det, da vi vandt EM i fodbold. Den dag var vi alle fodboldspillere. I weekenden var vi alle digtere.

NATURLIGVIS var der svipsere undervejs. Således forlyder det fra Det Kongelige Teater, at der blev taget mangen en god blund under den tre timer lange forestilling, der burde have været kortet til det halve. Og tilskuerne i Parken følte sig mere som tvangsindlagte statister i et stort tv-show end som - tilskuere. Men i Odense var domkirken fyldt til Møllehaves Andersen-gudstjeneste, og kirkeværgen måtte skuffe flere hundrede, som ikke kunne komme ind. Og bymidten myldrede som på befrielsesdagen, da de fine arriverede, og HCA-priserne blev uddelt. Hvis Odense har været misundelig på København, fordi hovedstaden fik den største bid af kagen, udmøntede det sig ikke i nogen borgerboykot. Tværtimod.

EN ANDEN svipser var åbenlyst fyrværkeriet på Odense Havn - der slet ikke var noget fyrværkeri, hvad 9 af 10 borgere troede, men en lys-lyd-musikforestilling, som HCA-generalsekretær Lars Seeberg siger. Hm. Så burde den nok have været lagt på et mere synligt sted. Nu var det kun de nærmeste, der fattede, hvad der foregik. Bedre held om 100 år - eller 50, for nye generationer og nye Andersen-kunder kommer hele tiden til, og den gamle digters værker rummer så megen kvalitet, at de godt kan fejres regelmæssigt. Særligt, hvis festen som tillægsgevinst igen kan give 160 ekstra omsætningsmillioner i den fynske turisme, som direktøren for Fyntour forudså i avisen i går.

DET ER DOG en klat, og da vi af en vedholdende bankreklame har lært, at vi skal gøre det, vi er bedst til, er det blandt andet turismen, vi skal satse på, nu de traditionelle arbejdspladser i produktionen forsvinder mod øst. Det kan være golfspillere, det kan være lystfiskere, det kan være Andersen-fans - eller nogle helt andre. Bare de kommer.

Kan en digterfødselsdag hjælpe med til det, har Danmarks hidtil største samlede reklamefremstød ikke været forgæves.