DET VAR tæt på en Andersen-fuser i Odense, hvor HCA-generaldirektør Lars Seeberg i går måtte cykle ned på havnen og bukke for en utilfreds smedemester, så det store festfyrværkeri til digterens ære alligevel kan gennemføres. Utroligt, at den sag ikke var klaret for længst - et par nylige alvorlige fyrværkeriulykker taget i betragtning - men smedemesterens indvendinger har åbenbart ikke haft høj prioritet i HCA 2005 Fonden. Det fik de så.

NÅ - striden på havnen er kun en detalje i det store spil. For når den sidste rest af et rigtigt fyrværkeri og hele fyrværkeriet af begivenheder med årets udgang er blevet til minder, hvad så?

Den interesse, der gennem 2004 og 2005 er skabt for H.C. Andersen, for Danmark og for Odense, skal selvfølgelig vedligeholdes. Det er Anker Boye som borgmester da også opmærksom på - endog i en sådan grad, at han angiveligt allerede nu er klar med en plan, som han ville have forelagt sit økonomiudvalg den 30. marts. Nu er den foreløbig pillet af bordet, men planen var, at HCA-fonden skal fortsætte med Lars Seeberg som chef og ligesom nu høre under borgmesterens forvaltning.

Men det er en dårlig idé, mener Enhedslistens Per Berga Rasmussen, der synes, at promoveringen af H.C. Andersen som andre kulturaktiviteter naturligt bør ligge i byens kulturforvaltning. Det har han principielt ret i. Den evindelige strid mellem kulturafdelingen og borgmesterforvaltningen må stoppe. Den er barnagtig og til skade for de sager, man vil fremme.

OG HVEM siger, at Seeberg fortsat skal være chefen? Lad os lige se resultatet af hans arbejde først. Man må, som borgmesterens partifælle Benny Nybo meget rigtigt - og meget modigt - gjorde opmærksom på i går, evaluere HCA-samarbejdet grundigt forinden, og det må undre, at borgmesteren har så travlt. Man kan ikke fastlægge fremtiden, før man har diskuteret fortiden.

NÅR TIDEN er inde, er der nok at tage stilling til. Hvor mange af aktiviteterne der bør søges videreført, hvor pengene skal komme fra, og hvordan arbejdet skal organiseres. Det skulle nødigt gå som efter byjubilæet i 1988, hvor det til lejligheden oprettede jubilæumssekretariat blev lukket, og hvor ingen fulgte op på noget som helst.

Vi skal gerne bidrage med et udspil: Har man det tilstrækkelige antal millioner, så læg dem i en fond (hvis det er det mest praktiske) og lad fonden få en bestyrelse, udgået af et repræsentantskab, der består af sponsorerne og alle kredse, der er optaget af Andersen.

Lad det nye fondssekretariat samle alle gode kræfter - og få en leder, der i respekt for de lokale initiativer kan videreføre det bedste af det, der nu sker. Herunder at finde værdige modtagere af de ærespriser, en privat komité hidtil har stået for. Med en sådan sanering vil Odenses indsats for Andersen blive forenklet - og dermed til at forstå for offentligheden, hjemme som ude.

Men det lyder nok for eventyrligt til at blive sandt. Især, hvis borgmesteren allerede har besluttet sig.