FORFATNING: For en måned siden fejrede vi etåret for EU's store udvidelse. Og nu stemmer Frankrig og Holland - måske - nej til forfatningstraktaten. Kendetegnet for begge begivenheder er klart. Protektionisme og nationale dagsordener synes at præge den politiske dagsorden.

I de seneste årtier er Europa sakket bagud i forhold til USA - og til en vis grad også i forhold til de dynamiske østasiatiske økonomier, som begge har høj vækst og lav arbejdsløshed. Den modsatte kombination har gjort sig gældende i EU-landene. Det skal vi have lavet om på. Men det kan vi kun, hvis vi for alvor begynder at handle i fællesskab og ikke som 25 protektionistiske nationalstater.

Vi skal sikre økonomisk vækst og beskæftigelse for alle europæere. Hvis ikke EU skal ende som et stort frilandsmuseum, skal vi simpelthen i gang nu - primært på serviceområdet, men det gælder også om at sikre investeringer for forskere og små virksomheder ved at tilbyde dem et softwarepatent.

Den vigtigste indgang til vækst og beskæftigelse er at lave et indre marked for serviceydelser - Servicesektoren er langt den vigtigste branche i EU i dag, og det vil den blive ved med. Derfor skal vi have gjort op med de myter, som debatten om servicedirektivet er præget af. Direktivet handler ikke om social dumping. Tværtimod! Det hander om at forbedre vilkårene for samtlige europæere. Her er det væsentligt at tænke på, at de job, der vil blive skabt i servicesektoren særligt gavner de svageste i samfundet bl.a. de langtidsledige. Mere konkurrence betyder altså ikke mindre social beskyttelse. Mere konkurrence fører som regel til bedre og billigere udvalg for forbrugerne og skabelsen af nye job - og det er jo det, dét hele handler om.

Det europæiske fællesskab drejer sig om samme muligheder, vækst og fremgang for alle. Samlet står vi bedre end splittet i den globale verden. Så lad os håbe, at franskmænd og hollændere besinder sig og vælger Europa, og at toårsdagen ikke bliver en indvielse af frilandsmuseet EU.
  • fyens.dk