EU-kommissærerne vil selv afgøre, hvad der er fake news eller ej
Af: Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet

Nede i EU frygter de, at valget til EU-parlamentet i maj 2019 skal blive spoleret af massiv EU-skeptisk misinformation på de sociale medier. Risikoen er, at EU-borgerne dermed ikke træffer de valg, som de er bedst tjent med, for det er jo set før: Som da vælgerne stemte nej til Nice- og Maastricht-traktater, nej til en EU-forfatning, nej til medlemskab af euroen og nej til at opgive deres retsforbehold. Helt galt gik det, da briterne stemte sig ud af det europæiske fællesskab.Da EU's egne meningsmålinger viser, at europæerne fortsætter med at kværulere - ikke mindst på grund af masseindvandringen - vil EU-Kommissionen anvende al sin magt til at opspore og fjerne alt, hvad der i Bruxelles anses for at være "misinformation". Skulle man være i tvivl, så skriver EU-kommissær Julian Kirk ligeud i et internt notat, som Financial Times har fået fingre i, hvori den reelle trussel består: "en bølge af euro-skeptisk misinformation". Og nede i EU er EU-skepsis og russisk propaganda to sider af samme sag, nemlig fake news.Jeg er ikke i tvivl om, at præsident Putin og hans magtklike forsøger at svække og destabilisere deres naboer og disses forbundsfæller i NATO og Europa. Og det er en vigtig opgave for Vestens efterretningstjenester at beskytte Vestens liberale demokratier imod fjendtlige staters hacking, sabotage af valghandlinger, bagvaskelse og intimidering over internettet. Men at sætte EU's kommissærer og håndplukkede smagsdommere og NGO'er til at vogte over "tonen" i den politiske debat, det er at sætte ræven til at vogte gæs.EU har selv i årtier brugt milliarder af euro på at fremstille sig selv i det mest glorværdige lys og camouflere sine fiaskoer og systemiske brister. Nede i EU hedder den slags bare ikke propaganda, men "kommunikation". Efter at Irland nedstemte Nicetraktaten i 2001, reagerede EU med en massiv modoffensiv. Som EU's kommissær for kommunikation svenske Margot Walström dengang sagde:

"Vi må forklare de fordele, som Den Europæiske Union giver hvert medlemsland, på en langt mere effektiv måde. Det er ikke kun et spørgsmål om kommunikation. (...) Neutral og faktuel kommunikation er selvklart nødvendig, men er ikke nok i sig selv. Det vigtigste er at forbedre befolkningens opfattelse af Unionen."

I bedste DDR-stil har EU's agenturer udspyet tonsvis og kilometervis af reklamer, børnebøger, film og andet ragelse, som har til formål at skabe begejstring for "Den Europæiske Unions æra af fred, sikkerhed, velstand og solidaritet", som der stod at læse på hjemmesiden for EU-kommissionens Audiovisuelle Service i 2007.

Det er svulstigt, dumt, dyrt og udansk. Men det er uskadeligt sammenlignet med den censur, som EU-kommissionen nu truer med. Den har håndplukket 39 EU-pålidelige medie-mennesker - blandt dem chefen for Svensk TV - og samlet dem i en "High Level Group on Fake News and Online Disinformation", som skal holde øje med intolerante og hadefulde ytringer på de sociale medier. De skal samarbejde med aktivister, pressionsgrupper og stikkere, som har "en særlig ekspertise i et afsløre ulovligt indhold". Det gjorde den tyske justitsminister i øvrigt, 2015. Hans ministerium hentede værdifuld konsulenthjælp fra den professionelle racisme-sporhund Anetta Kahana, som dermed kunne udnytte sine gamle kompetencer som STASI-stikker i DDR på de nye sociale medier i den frie verden.

Ja, løgne skal afsløres, men den frie debat skal forsvares. Lad mig give et eksempel: Hvis den påstand pludselig spreder sig som en virus på de sociale medier, at "ny forskning viser", at masseindvandringen til Europa er en demografisk velsignelse og en økonomisk gevinst, så foretrækker jeg, at den bliver imødegået med saglige argumenter og ikke bare slettet som fake news, der helt tydeligt kan spores til en propagandacentral i Bruxelles.