E-sport og bevægelse for livet. Vi har kun set begyndelsen
Af: Ole Jacobsen, Sprogøvej 39 Esbjerg V.

Du har sikkert læst sætningen: "Bevæg dig for livet!" mange gange. Du har også taget dig selv i at tænke: "Nu skal jeg til at smide nogle kilo og tænke på min egen sundhed!" Indmeldelserne i diverse fitnesscentre, foreningstilbud og kommunale tilbud især i januar viser, at utroligt mange fra 18 til 95 år tænker på denne måde. Anderledes er det med børn og unge fra 5 til 18 år. De har skole-og ungdomsuddannelser, der sørger for skemalagte bevægelsesformer endda med karakterer og eksaminer i idræt. De nordiske lande har som et unikt tilbud et frivilligt foreningsliv med frivillige ledere, instruktører og trænere. Andre lande misunder os og prøver at kopiere det, hvor det er muligt. Virkeligheden er dog ikke så rosenrød, som man skulle tro! Børn og unge forlader desværre ofte det frivillige idrætsliv, når de har tilkæmpet sig lidt medbestemmelse i 12-13 årsalderen. Forældrene har måske valgt idræt for dem, og nu vil de ikke mere være i den. Årsagerne kan være mange, men nu vil de selv bestemme, hvad fritiden skal bruges til. En svensk undersøgelse viser, at svenske børn stopper i foreningsidrætten i en gennemsnitsalder på 10,7 år! Mon danske undersøgelser snart vil vise en lignende tendens? Når denne virkelighed går helt op for de nyvalgte kommunalpolitikere i landets 98 kommuner og ikke mindst forældrene, så vil mange af dem agere på den ene eller anden måde. Nogle gør det allerede, men det ville være bedst, hvis lovgivningen spillede med. Spille med på hvad? Hvad kunne man gøre? Svaret kunne her være, at der åbnes op for ansættelse af idrætslærere og idrætspædagoger i foreningsidrætten og i folkeskolen som et forsøg i en aftalt årrække. Lærernes og pædagogernes pligtige timetal fordeles mellem foreningen og skolen efter nærmere bestemte lokalaftaler. Lærere og pædagoger har uddannelser med værktøjskasser og redskaber, der gør dem i stand til at gå i dialog med børn og unge om, hvorfor de er stoppet i foreningen? Hvad var årsagen? Hvad kan foreningen ændre i et samarbejde med skolen? Hvad kan skolen gøre for at bakke foreningen op sammen med forældrene? Naturligvis vil det være frivilligt for skolerne, foreningerne, lærere og pædagoger, om de vil deltage i forsøget. Men! Hvis ikke, der sker noget helt anderledes i bevægelseskulturen for børn og unge, så er kampen om børn og unges opmærksomhed og bevægelsessundhed på vej til at blive tabt/overgivet til de endnu stillesiddende computerbaserede spilleformer som fx e-sport. Tro mig! Der er lys forude! Det varer nok ikke længe, inden e-sport også udvikler bevægelsesdiscipliner i retning af virtual reality mv. Vi har kun set begyndelsen af denne fritidsaktivitet. Nogle folkeskoler og efterskoler tilbyder den allerede med stor succes især for drengene. For øvrigt! Hvis du tror, at e-sport kun er for børn og unge, så tager du fejl. Jeg er i smug i nybegynder-e-sport-træningslejr, så jeg på sigt kan udfordre mine børnebørn, så de kan få en omgang "tæv"!