Det var ikke kun Krønikens Kai Holger, direktør for radiofabrikken Bella, som i begyndelsen af 50'erne skeptisk lyttede til planerne om at indføre fjernsyn i Danmark. Han mente, det var noget pjat, som aldrig ville slå igennem, men måtte bøje sig for kendsgerningerne og begyndte at producere apparater.

I 1962 blev jeg som nygift indehaver af mit første fjernsyn, et let brugt 17 tommers, som ville få nutidens forbrugere til at klaske sig på lårene af grin. Vi kunne fornøje os over Sven Holm, som kunne fjernevanskelige pletter, og Otto Leisner, som underholdt os med tidens slagere. Sendetiden på et par timer hver aften var til at overskue.

Sådan er det ikke længere. I 1992 blev jeg tilsluttet TDC Kabel TV og kunne dermed se et stort antal programmer fra mange forskellige lande. Som mange andre blev vi her i familien ramt af en slags tv-feber, for der var altid lige noget, vi absolut måtte se, alt imens ludospillet og det hæderkronede matadorspil fik lov at samle støv i en skuffe.

Prisen for de mange programmer, som TDC Kabel TV sendte ud til kunderne, var ikke beskeden, men dog tålelig som så meget andet, der skal markedsføres. Men så var - og er - der altså lige Danmarks Radio, som forventer, at lyttere og seere betaler licens for at benytte radio og tv, og efterhånden har den samlede pris gjort det til en dyr fornøjelse at være seer.

Udbuddet af programmer på kabel-tv voksede og groede vildt som mælkebøtter på en græsplæne, og salget af programmer er listigt inddelt i en grundpakke, en mellempakke og en fuldpakke. Her i huset har vi valgt fuldpakken - den dyreste med ikke færre end43 programmer. Vil vi skifte til en mindre - og billigere - pakke, mister vi et eller flere programmer, som vi nødig vil undvære, og vi er derfor forblevet ved fuldpakken.

Desværre har tjenesteydelser det med at stige i pris, og TDC Kabel TV har ikke forsømt at lade pakkerne vokse i antal programmer og dermed i pris. I marts 2001 blev jeg afkrævet 465 kr. inkl. moms i kvartalet for fuldpakken, og i dag er den steget til 688 kr., altså en stigning på 48 %. Prisen for at se kabel-tv har dermed for længst overhalet prisen for licens til Danmarks Radio, og betalingen til TDC og DR andrager nu i alt næsten 5000 kr. om året.

Man kan jo bare skille sig af med apparatet, vil nogle hævde, men så firkantet behøver det vel ikke at være. Fjernsynet kan være udmærket med såvel underholdning som oplysning, men udviklingen af programmer er gået grassat og er formentlig lige så svært at standse som løbske heste.

TV 2 er en af de "slemme drenge i klassen". Efter udvidelsen med Zulu og Charlie tilbyder stationen daglig cirka 70 programmer. Det er blevet næsten uoverskueligt at vælge. Jeg ved ikke, hvor det ender, men frygter et yderligere udbud og flere prisstigninger.I et lille land som Danmark er antallet af tv-programmer simpelt hen uforståeligt.

Erling Wolff, Spangsvej 126 C, Villestofte, er tidligere antikvarboghandler.