Dygtige udlændinge fryses ude af Danmark
Af: Sofie Carsten Nielsen, stedfortrædende politisk leder for Radikale Venstre

Har vintervejret frosset dansk politik helt ned? Det oplever dygtige udlændinge i hvert fald. På listen "Most Welcoming Countries for Expats" indtager Danmark plads nummer 60 ud af 65. Vi kommer lige efter Saudi Arabien.

Vi har en statsminister, der ønsker "et Danmark for dem, der kan og vil". Men virkeligheden er, at dygtige udlændinge, der bidrager og betaler skat, skal igennem øvelser, man kun bør tilbyde Frømandskorpset.

Se eksempelvis på forskeren og skattelyeksperten Brooke Harrington. Hun blev offer for det spindelvæv af tilknytningsregler, indkomstkrav og regler om bijob, som Folketinget har lavet. Brooke Harrington slog sig ned i Danmark og delte sin viden med Folketingets Skatteudvalg, og vupti, så blev hun politianmeldt. De regler laver Folketinget om nu. Endelig. Men der er mange flere.

Brooke Harrington skal for hulen da bydes velkommen i Danmark. Både hende og hendes søn. Den dag, hvor vi politikere byder velkommen, har vi et land, der dyrker frisind, udsyn og mangfoldigheden af idéer. Dét Danmark tror jeg på.

Brooke Harrington forstod ikke, hvorfor myndighederne skal jagte en person som hende. Og hun er ikke alene.

Men hun og mange andre er fanget i en ugunstig politisk situation. Ingen partier i Folketinget vil se slappe ud på udlændingefronten. Så vi blander flygtninge, migranter og personer med arbejdstilladelse sammen og bruger banale sætninger som "Danmark kan ikke tåle den massive indvandring". Jeg forstår godt, at man kan være bekymret over antallet af mennesker, der kan risikere at komme til Danmark som flygtninge. Det skal vi have fuld kontrol over. Det kan vi få med fælles EU regler og fælles politik. Men hvorfor skal vi i dansk politik fryse dygtige udlændinge ude, der har job på hånden, betaler for vores børns skolegang og accepterer danske værdier? Det giver ingen mening.

Det er ikke danskerne, der er kølige og utilnærmelige. Jeg er bekymret for temperaturen i dansk politik. Vi er ude af trit med befolkningens virkelighed. Se eksempelvis på sagen om Mohammed, slagteren fra Thy. Han tjener styrtende med penge. Han er en værdsat kollega. Men han er akkordlønnet. Og derfor siger knudrede regler, som mine kolleger har vedtaget, at Mohammed skal miste sin opholdstilladelse.

Er det et Danmark for dem, der kan og vil? Det mener Mohammeds kolleger, chef og fagforbund i Thy ikke. De står måbende tilbage. De er forbavsede over, at Mohammed - en dygtig, værdsat, smilende ung mand, der betaler til vores børns skolegang - skal smides på hovedet ud.

Det er borgerne i Thy, der har integreret Mohammed, der gør mig stolt af mit land. Det er politikerne i folketinget, der arbejder imod dem og virkeligheden.

Hvornår forstår vi politikere, at Danmark kun hænger ringe sammen, hvis vi i fremtiden får frosset de dygtige udlændinge mere ude? Dygtige udlændinge betaler for pædagoger i Danmark, psykiatrien og uddannelse til vores børn. Hvornår forstår vi i dansk politik, at Danmark ikke lige nu er et land for dem, der kan og vil?

Konkret ønsker Radikale Venstre at gennemføre 5 initiativer. 1) Virksomheder skal have en flaskehalsgaranti, som konkret indebærer, at de certificeres til at ansætte udenlandsk arbejdskraft hurtigt og uden ventetid, når de forgæves har forsøgt at finde medarbejdere i Danmark. 2) Vi ønsker at genindføre greencardordningen. 3) Vi ønsker at sænke beløbsgrænsen til 325.000 kroner. 4) Vi ønsker, at denne beløbsgrænse skal kunne nås ved, at en medarbejder er ansat flere steder i stedet for hos én virksomhed. 5) Vi ønsker, gennem en akutpakke, at annullere stupide bøder og begrænsninger om vidensdeling, som forskere måtte rammes af.

Slutmålet er et Danmark, der præges af frisind, udsyn og mangfoldighed. Et Danmark, der reelt er for dem, der kan og vil. Ikke bare i tomme ord, men i handling. For det er det eneste, der tæller i virkeligheden.