Dramaet i Kiel


Dramaet i Kiel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad der sker i de enkelte tyske delstater vækker normalt ikke stor interesse i Danmark. Også den politiske udvikling i Slesvig-Holsten med hovedstaden Kiel lever de fleste i lykkelig uvidenhed om - skønt det dog er Danmarks naboland, og skønt de omkring 50.000 danske sydslesvigere er repræsenteret i den slesvig-holstenske landdag.

Først ved valget den 20. februar rettedes manges blik mod Kiel, og ikke blot fra Danmark. Tysklands eneste kvindelige ministerpræsident, Heide Simonis, skulle genvælges - troede hun. Men hun led et stort nederlag, og kun ved hjælp fra de to medlemmer fra Sydslesvigsk Vælgerforening, de dansksindedes parti, kunne hun fortsætte.

DE DANSKE mandater var tungen på vægtskålen, og de vejede den ned til fordel for Simonis og hendes rød-grønne alliance.

Det skabte stor bitterhed i borgerlige kredse, der så sig fravristet en sejr. Ukvemsord og trusler føg i luften. Men det danske parti stod fast og udnyttede sine muligheder. Med god ret, for de danske mandater er naturligvis fuldgyldige, ganske som færingernes og grønlændernes er det hos os.

Danskerne opnåede store indrømmelser under forhandlingerne om regeringsgrundlaget. Klogeligt sagde de nej til at deltage i en egentlig regeringsdeltagelse. Men det danske mindretal ville ikke længere blive stedmoderligt behandlet, økonomisk set, og delstaten ville bevæge sig imod en nordisk samfundsmodel, navnlig inden for skole- og arbejdsmarkedspolitikken.

MEN AK - alle drømme om en ny tid for Slesvig-Holsten og for mindretallet brast forleden, da det viste sig, at Heide Simonis ikke havde styr på egne rækker. Et enkelt medlem undlod at stemme ved den afgørende afstemning om ny ministerpræsident. Stemmerne stod dermed lige, og trods flere afstemninger ændredes resultatet ikke. Landet er ude i en politisk krise. Heide Simonis må formentlig gå af. Enten dannes en koalition, eller der bliver nyvalg.

DET ER EN ubehagelig situation for Slesvig-Holsten og ikke mindst for det danske mindretalsparti. Det fik uvenner - også i egne rækker - ved at acceptere en rød-grøn regering. Men partiet fik dog indflydelse. Nu får det alligevel ingen indflydelse. Kun utak.

De største skrammer fik dog det tyske demokrati. Kun i kraft af den hemmelige afstemning kunne den prekære situation opstå. Men hemmelige afstemninger og dermed gode arbejdsbetingelser for muldvarpe burde være utænkeligt i et folkestyre. Det er på grænsen af bedrageri over for vælgerne.

DEN 29. MARTS har de såkaldte København-Bonn aftaler 50 års jubilæum. De grundlagde den forbilledlige udvikling, der siden har præget forholdet mellem flertal og mindretal i det dansk-tyske grænseland. Det skal fejres ved et stort arrangement i Sønderborg med deltagelse af den tyske forbundskansler og den danske statsminister.

Nu er der kommet mere end én dråbe malurt i festbægeret.

Dramaet i Kiel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce