symboler

af britta schall holberg

MF (V), tidligere minister, Hagenskov, Slotsalléen 1, Ebberup

"På vej til middelalderen" kalder biskop Kresten Drejer­gaard i Fyens Stiftstidende den 16. maj regeringens påtænkte lovgivning om, at juridiske dommere ikke må bære religiøse eller politiske symboler i udøvelsen af deres hverv. Der skulle ligefrem være tale om åndsfriheden. Og altså af friheden.

Ærlig talt: der er tale om et påklædningsreglement for de juridiske dommere, der selv har tilkendegivet, at der ingen lovregulering er for, at de ikke må bære religiøse eller politiske symboler i deres virke.

Det kan vel næppe kaldes en begrænsning af åndsfriheden, at regeringen så siger, jamen, vi ønsker, at juridiske dommere skal fremtræde neutrale, og mangler der en lovregulering, så må vi jo lave den. Det er sådan set en regerings opgave.

"Det er begrænsning af ytringsfriheden", siger Kresten Drejergaard. Hvordan i alverden skulle det dog være det? Juridiske dommere er en del af det offentlige system og optræder derfor ikke på egne vegne, når de er i arbejde.

Hjemme privat kan de både skrive og tale frit, ligesom de kan gå med kors og bånd og turban og tørklæder eller kasket lige så meget, de vil. Men som dommere i arbejde, er de naturligvis underlagt samme regler som garderne foran Amalienborg, politiet i uniform m.fl.

Det er vist at gå noget for langt at hævde, at garderen i sit skillerhus, fordi han ikke må bære et partimærke eller en kalot, så skulle være begrænset i sin åndsfrihed.

Kresten Drejergaard taler ligefrem om umyndiggørelse, fordi Folketinget beder de juridiske dommere fremtræde neutrale. Er andre ansatte i offentlig tjeneste umyndiggjort, fordi de bærer en til embedet svarende uniform?

Der er et stort flertal i Folketinget bag den lov om reglementeret påklædning for juridiske dommere, som fremsættes i efteråret. Ordførerne vil ved den lejlighed både kunne bære tørklæde, kors om halsen, partiemblem mv. på Folketingets talerstol. Men de har netop ikke den samme forpligtelse til at fremstå neutrale, men derimod være et repræsentativt udtryk for befolkningen, i øvrigt ligesom nævninge og lægdommere, som ikke omfattes af den kommende lovgivning.