Dødsulykke: Bryd muren af tavshed


Dødsulykke: Bryd muren af tavshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Helle Brumvig Gork - lærer, Odense
Billede
Debat. 

Søndag 11. februar satte Fyens Stiftstidende i sin "Ugen Rundt"-klumme en yderst vigtig pointe på tryk. Tak til Odense-redaktør Erik Thomsen for at kommentere og rose Sct. Knuds Gymnasium for skolens professionelle håndtering af den tragedie, der ramte skolen, da en elev for nylig blev meningsløst dræbt i trafikken.

Erik Thomsen mindes tilbage til sin egen skolegang i 80'erne, hvor han i 7. klasse på samme måde mistede en kammerat. Og hvordan beskeden blot blev hurtigt leveret af en lærer, inden næste time startede.

Værst var det for broren til den dræbte, som efter begravelsen vendte tilbage til en hverdag i skolen, hvor ingen vidste, hvordan de skulle tale med ham. Resultatet blev derfor, at kammeraterne fremover lod være at tale så meget med drengen. Man lod ham være. Man tør kun gisne om, hvordan denne dreng har det i dag.

Heldigvis er vi både som samfund og som fagpersoner omkring børn og unge blevet meget bedre til at håndtere de situationer, der bringer børn og unge i alvorlig sorg.

Vi er efterhånden blevet klar over, at selvom sorg ikke er en sygdom, så er det for et barn, der eksempelvis har mistet en forælder eller en søskende, et så barsk livsvilkår, der uden den rette voksenstøtte kan have alvorlige, og i nogle tilfælde livslange, konsekvenser for barnet; skyldfølelser, mindreværdsfølelser, tabt indlæringsevne, manglende social kapital, stress og selvmordstanker er noget af det, der bl.a. nævnes i en undersøgelse fra Aarhus Universitet 2012, omhandlende sorgramte børn og unges efterfølgende liv.

Spørgsmålet er så, om vi gør det godt nok rundt omkring på landets skoler og daginstitutioner? Jeg har gennem mine mange år som lærer desværre oplevet, at det ofte er lidt tilfældigt, om skolen tager teten og støtter disse "tabsbørn". For er der ikke en risiko for, at vi "river op" i noget, der gør barnet meget ked af det?

Og nej, barnet er allerede ked af det, og vores snakke om sorgen i øjenhøjde med barnet vil ikke gøre det værre. Tværtimod.

Desværre er det stadig lidt for ofte sådan, at mange voksne, i den kærligste mening, vælger tavsheden i stedet for at tale med barnet om dets tab. Det medfører, at børnene oplever det som skræmmende ensomt at miste.

I undersøgelser på området fortæller hele 37 procent af tabsbørnene, at deres lærere og pædagoger ikke har kunnet tale med dem om deres tab og nye livssituation. Børnene fortæller, at netop tavsheden er grusom.

Hvis disse tabsbørn skal komme igennem sorgen som hele, små mennesker, kræver det hjælpere. Og vi er som fagfolk i institutioner og skoler helt centrale figurer, bl.a. fordi:

  • Vi er omkring børnene i seks til ti timer dagligt. Og som professionelle ved vi, at grundlaget for al god trivsel og læring er, at barnet føler sig set, ikke mindst når trygheden og normaliteten i dets hverdag trues. Med vores indgående kendskab til barnet, kan vi målrette vores omsorg til det enkelte barn.
  • Daginstitution og skole er, midt i kaos og sorg i hjemmet, en tryg oase, og her har barnet som oftest minimum én voksen, som det kan tale godt med, og som det har tillid til.
  • Lærere og pædagoger er i en sorg-/krisesituation relativt neutrale, vi er ikke som de pårørende helt i knæ, når dødsfald eller livstruende sygdom rammer en familie. Det gør det muligt at tage et vist ansvar på vores skuldre.

Nøglen til at magte dette arbejde er dog først og fremmest at gøre op med den del af vores opdragelse, der har lært os, at tavshed er guld. Og i stedet huske hinanden på, at tale er guld. Hvis vi blot tør at tage den åbne og ligeværdige samtale, vil det betyde en kæmpe forskel for det ramte barns efterfølgende liv - mere end vi umiddelbart kan forestille os.

98 procent af landets folkeskoler har i dag en nedskrevet sorg-handleplan, som de kan følge, når krisen opstår. Det er bestemt en positiv udvikling. Det sikrer dog ikke nødvendigvis, at den sorgramte hjælpes. Resten er op til os omkring børnene/de unge.

Det handler om vores villighed til at stille os selv til rådighed og tage et professionelt ansvar. Og så handler det især om at bryde den gamle mur af tavshed.

Heldigvis var det ikke denne mur, der mødte eleverne på Sct. Knuds Gymnasium forleden.

Dødsulykke: Bryd muren af tavshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce