Af: Inge Olga Ibsen, Louisevænget 3, Odense N.

Replik: Hvor er det godt, at vi bor i et frit land, hvor man må ytre sig om næsten alt. Men det betyder vel ikke, at man nødvendigvis altid bør gøre det? Nogen gange ville det klæde, om man lige sov på diverse tanker. For når man genlæser det, så egner det sig måske ikke til at deles med alverden. Måske er man selv kommet ud på et sidespor. Sådan har jeg det med dit indlæg, Alex Ahrendtsen, i avisen Danmark den 1. april - med mindre det hele er tænkt som en aprilsnar?

Jeg har læst indlægget flere gange, og jeg har drøftet det med venner og kollegaer. Vi er sådan set ikke blevet meget klogere - tværtimod. Der bruges citater fra Biblen på en måde, så jeg ikke får det til at passe ind i en logisk sammenhæng - hvis der altså er en sådan?

Jeg forstår slet ikke forherligelsen af den danske fortolkning af kristendommen. Løft blikket, Alex Ahrendtsen, og kig dig rundt i hele det danske rige, også nordpå - eller ude i verden for den sags skyld. Der er mange, som har måttet lade livet, troen og håbet - for den danske fortolkning af kristendommen - og danskernes ditto iver for at omvende andre.

Øgleyngel - tja, jeg kender også det citat i Biblen. Jeg har overvejet, hvem dette prædikat passer bedst på. Ved nærmere eftertanke tænker jeg faktisk, at det i dit perspektiv sikkert passer udmærket til sådan en som mig, og som sådan er jeg faktisk ligeglad. Du gradbøjer alligevel kristendommen, som du finder det mest anvendeligt.

For jeg vedkender mig ikke det Danmark, den danskhed eller for den sags skyld den kristendom, som du hylder i dit indlæg. Rundet af den fynske jord med en opvækst på en gård på landet genkender jeg heller ikke det menneskesyn og den intolerance, som gennemsyrer hele dit indlæg.

Vi boede flere generationer sammen i min barndom. Næ, det var ikke altid ukompliceret, men det var vores vilkår og vores liv. Og alle var velkomne. Jeg kan ikke huske en eneste gang, hvor der ikke var plads til en fremmed ved vores bord. Vi lærte at dele, hvad der var. Det var bestemt ikke overdådigt, men det var velment og ærligt, når der blev budt velkommen. Og det var ligegyldigt om gæsterne var gule, grønne eller blå, bekendte sig til Odin og Thor eller andre guder, var fattig eller rig - eller tilhørte et bestemt politisk parti. Det var et rummeligt hjem, men der var grænser. Der blev for eksempel ikke tålt nogen former for diskrimination eller mobning. Vi børn fik blikket, hvis vi ikke opførte os respektfuldt og ordentligt over for alle - uanset hvem de var, eller hvad de kom af. Det betød ikke, at alt blev billiget. Men var der forskelle i meninger og opfattelser, så forholdt man sig til det - respektfuldt og ordentligt. Og vi lærte at søge kompromiser og fællesskab i stedet for det modsatte. Det er den danskhed, som jeg har taget med mig videre, og som jeg hylder. Jeg er modstander af alle former for vold, terror, eksklusion, diskrimination og pegen fingre ad andre.

I dit indlæg beskrives mange forskellige fjender - islamiske ulve, biskopper, den hykleriske elite (hvad tænker du om dig selv i den forbindelse?) ... og så lige de radikale. Der er nok at tage fat på. Man kan jo få flash-back til nazisternes hetz mod jøderne. Ligegyldigt hvem de i øvrigt var som mennesker, så blev de forfulgt ... fordi de var jøder...

Som mor, svigermor og mormor kan jeg blive så uendelig trist over det menneskesyn - fremsat ikke kun af et medlem af det danske folketing - men ovenikøbet af et menneske, som angivelig er veluddannet.

Du opildner til diskrimination, mobning, fremmedhad og ufred, Alex Ahrendtsen. Du gør mig urolig, når jeg tænker på mit lille barnebarn med de sorte krøller og de blå øjne, hendes far og den arabiske familie, som jeg/vi holder så meget af. Vi deler sorger og glæder. Vi har de samme drømme og håb for vores børn. Vi ønsker, at de bliver gode, venlige, omsorgsfulde og hjælpsomme mennesker, og at de klarer sig godt i livet. Sådan er det formentlig på samme måde med danskere, som har slået sig ned i andre egne af verden. Jeg ønsker også, at de falder til, klarer sig godt, bliver vel mødt af nye landsmænd.

Du skal vide, at vi faktisk er rigtig mange mennesker, som også er rundet af den danske jord, kultur og religion, som slet ikke forstår dit menneskesyn. Vi ønsker at bekæmpe vold, terror, ekstremisme - i alle dets afskygninger. Og desværre findes det næsten overalt, hvor der findes mennesker og religion. Det er åbenbart en del af det menneskelige væsen. Det må vi alle tage afstand fra, om vi reelt ønsker det væk. Derfor tager jeg kraftigt afstand fra dine ubehagelige ytringer.

Vi er mange, der lever videre med hinanden. Vi fejrer og holder jul, fødselsdage, eid, påske, faste - og hvad der i øvrigt betyder noget for os hver især. Vi lever med hinanden- i glæder og sorger, som familier og venner med alt, hvad det indebærer - på tværs af kulturer, religioner, racer og sprog - og ved du hvad, Alex Ahrendtsen - vi lever godt, og vi ønsker at leve i fred og fordragelighed. Vi ønsker at bevare vores gæstfrie og venlige Danmark, som vi kender og holder så meget af. Og vi ønsker at bevare kloden, som et godt og fredeligt sted for alle mennesker og folkeslag.

Du må kalde mig for, hvad du vil - øgleyngel, kulturelite, endda radikal. Men at du bringer ufred og diskrimination ind i mine børn og børnebørns liv kan jeg ikke lade være usagt. Jeg ved, at mine aner vånder sig i graven. Mine forældre, bedste- og oldeforældre ville med sikkerhed give dig blikket og henstille til almindelig pli og ordentlighed. Du ved åbenbart, hvad Jesus vil sige - det ved jeg ikke. Derimod tror jeg på, at skal vi dømmes, så bliver det for de mennesker, som vi var og er, og den måde, som vi opfører os på.

Måske har du for meget tid til at sidde og udtænke grimme tanker? Måske skulle du kaste et blik til din næste? Det kan være at vedkommende mangler en hjælpende hånd i næstekærlighed?