Af: Poul Søren Kjærsgaard, Helleløkken 4H - Brændekilde, Odense SV

Replik: Påskesøndag brugte Alex Ahrendtsen hele to spalter på at berette om sine uforgribelige fobier i avisen Danmark. Han kan hverken lide socialister eller kulturradikale. Det er han i sin gode ret til. Men det er en skam, at han ikke evner at opstille et alternativ, som kunne gøre hans modvilje konstruktiv. Standpunkter kan kun udvikle sig i dialog og ikke gennem forudfattede meninger. Ellers forstener de og bliver til fordomme. Hans synspunkter forekommer derfor en smule anstrengende.

Ahrendtsen har derimod ikke retten på sin side, når han fortsætter sine fobier ved at betegne anderledes tænkende som meningsmafia og hedninge, eller når han betegner muslimer som ulve eller som øgleyngel. Med en let omskrivning af et kendt citat af pave Frans er det betimeligt at spørge Ahrendtsen, hvem han tror han er, siden han mener at kunne gøre sig til dommer over grupper af andre mennesker.

Det er som bekendt uklogt at kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus. Når Ahrendtsen skærer hele grupper af mennesker, skabt i samme billede som ham selv, over én kam, forfalder han til generaliseringer. Derved gør han nøjagtigt det samme som det, han kritiserer det gamle testamente for.

Det er ikke undertegnedes opgave at give Ahrendtsens religion karakter. Jeg konstaterer blot, at den ikke har noget at gøre med det budskab, som påsken igennem har lydt i kristne kirker ud over Europa og resten af verden. Så for at undgå begrebsforvirring burde Ahrendtsen give sin tro et andet navn.