Det tåkrummende ulvehysteri: Fattigt på fakta - og rigt på følelser


Det tåkrummende ulvehysteri: Fattigt på fakta - og rigt på følelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Lysbjerg, Rohdenvej 1, Stouby
Billede
Debat. 

Ulven: Det er ubegribeligt, at ulvens genkomst i den danske fauna kan skabe en så hysterisk og faktafattig debat. En pinlig debat, primært baseret på en gryderet af uvidenhed, frygt og misinformation.

Man får samtidig meget let det ubehagelige indtryk, at visse medier bevidst forsøger at holde gryden i kog, med dramatiske overskrifter og en påfaldende mangel på dementi, når der reelt oftest er tale om overfald udført af løse hunde, eller naturlig død.

Det er beskæmmende for samfundet, at så mange danskere er totalt uvidende om naturens orden. Her har skolevæsenet tilsyneladende svigtet i generationer, eller er det måske bare et uheldigt resultat af et kristent syn på naturen?

En fast kreds af politikere er med i hylekoret (læs: På stemmefiskeri), men henset at for eksempel den ultrakristne Fødevare- & Miljøminister, åbenlyst ligger i ske med landbrugets magtfulde organisationer og tidligere har erklæret naturen krig, er det vel ganske forventeligt.

Mange glemmer, at i modsætning til mennesket, dræber rovdyr ikke for sjov, men for at overleve. Det er naturens orden, at rovdyr jager byttedyr og byttedyr bliver fortæret af rovdyret. Sådan er det. I modsætning til mennesket, kan ulven ikke gå i NETTO og jage en bøf i køledisken, men den må selv finde, jage og nedlægge byttet.

Uanset hvad mange tror, så går rovdyr som ulve og løver efter struben på byttedyret, og hvis den efterlader et halvt fortæret kadaver, er det ganske enkelt "andendags-mad", der vil blive fortæret senere. Det er nemmere end at gå på jagt igen. Ja, så enkelt er naturen indrettet.

Længe før ulven kom tilbage, blev husdyr ofte skambidt af løse glubske hunde, stjålet eller døde en naturlig død på marken, hvor de blev føde for egnens ådselædere. Efter ulvens indtog er dette fænomen tilsyneladende fuldstændig ophørt, i hvert fald i medierne og i bevidstheden hos visse dele af befolkningen. Har det mon noget at gøre med statslige erstatninger?

Når man følger debatten på de sociale medier, så rummer Facebook en række mere, eller især mindre begavede hadegrupper, med en virkelighedsfjern, irrationel og hadefuld argumentation, hvor de bekræfter hinanden i troen, eller overtroen.

Argumenterne imod ulven er mange og ofte meget fantasifulde. Nu er der nogen, der ikke længere tør lade deres to årige barn gå frit (og uden opsyn?) i skoven. Hvor klogt er nu det, selv uden ulve?

Desværre er indholdet i disse grupper ofte fyldt med misinformation og velanbragte åbenlyse usandheder, som mange tilsyneladende æder råt og kritikløst.

Desværre er ulvens fremtidsudsigter dystre i et land, hvor store dele af befolkningen er meget fremmedgjorte over for naturen, og de organisationer, der taler naturens sag ofte taler for døve øren, eller i værste fald lagt for had.

For eksempel bliver Danmarks Naturfredningsforening systematisk miskrediteret af landbrugets magtfulde organisationer med Bæredygtig Landbrug i spidsen. De har tilsyneladende en helt anden dagsorden, når det gælder naturbevarelse i Danmark. Tingene går fra slemt til værre.

Der er kun 14 procent mere eller mindre kultiveret natur tilbage i Danmark, og den bliver løbende reduceret. Senest vil det gå det ud over de særlige NATURA 2000 områder, der skal reduceres med et areal svarende til Langeland, hvis fødevare- og miljøministeren slipper godt fra det.

Af hensyn til dem, der plejer at sende hadebreve, vil jeg igen oplyse, at jeg bor på landet, nær skov med både rovdyr, rovfugle og skovflåter som naboer. Men vi tør godt sove for åbne vinduer og færdes ubevæbnet i naturen.

Ulven, ørnene og for den sags skyld vildsvin, er en berigelse af vores fattige danske natur. Jeg mener at den afsporede debat om ulve er med til at fjerne fokus fra det faktum, at naturen i Danmark har det mere end skidt og fremtidsudsigterne er mere end dystre. Det er en ringe arv, vi giver videre til vore efterkommere og jeg kan til fulde forstå, hvis de vil hade os.

Det tåkrummende ulvehysteri: Fattigt på fakta - og rigt på følelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce