Det skolepolitiske paradoks


Det skolepolitiske paradoks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: Da man reformerede folkeskolen for få år siden, var det magtpåliggende for politikere fra begge sider af det politiske spekter, at skoledagen blev længere. Nu står politikerne i kø for at gøre skoledagen kortere. Det er bare ét af de store paradokser, jeg som lærer oplever i skolen. De færreste politikere erkender, at de har taget fejl, men kaster skylden på andre. Derfor kommer politikerne til at ligne blå og rød stue i slagsmål på legepladsen.

Et par andre meget konkrete eksempler:

Eksempel 1: Man ønsker nu fra politisk hold at undersøge, hvorfor eleverne får så mange vikarer. Havde man været en anelse kløgtigere, da man indførte reformen og samtidig med en lov ændrede lærernes arbejdsvilkår, burde det være indlysende:

Lad mig sige det ligeud: Nogle havde ondt i bagdelen over lærernes lange ferier. Derfor skulle de "normaliseres" (hvad det så end er). Derfor har vi lærere i langt højere grad 8-16 job nu. Det betyder så også, at skole/hjem samtaler, 6. ferieuge, kurser og møder foregår - ja surprice - mellem 8-16. Da lærerne også underviser her får eleverne oftere vikarer. Det bruger man så krudt på at undersøge nu. Jeg tager mig til hovedet.

Eksempel 2: Landspolitisk er det besluttet at bruge en stor portion penge på en læseindsats. Samtidig sparer man i Odense og taler om at nedlægge læsecenteret på Højmeskolen, hvor man gennem mange år har samlet ekspertisen.

Eksempel 3: For få år siden slog man håndarbejde og sløjd sammen til et fag - håndværk og design. På læreruddannelsen er der sparet så meget, at selv om det dækker et meget større område, er der væsentligt færre timer til faget end før. Mange lærere kan ikke basale færdigheder inden for faget. Nu ønsker man så, at skolerne skal undervise langt mere i håndværk og design, fordi der mangler unge på erhvervsuddannelserne.

Vi har de politikere vi selv vælger - men det er svært at vælge. når alle udviser slingrekurs - eller kaster ansvaret over på folketing/byråd/læreruddannelsens prioriteringer eller lign.

Imens forsøger vi at passe vores arbejde under de vilkår, der er os givet.

Det skolepolitiske paradoks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce