Det rummelige arbejdsmarked lider


Det rummelige arbejdsmarked lider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


MF for Socialdemokratiet, Kerteminde Jan Johansen
Steen Brogaard
Debat. 

Der er noget, som ikke stemmer. Vi taler om højkonjunktur, og vi har aldrig haft så mange hænder på arbejdsmarkedet nogensinde før; alligevel har vi en arbejdsløshed, som ligger meget højere end før krisen. Jeg erindrer, at da det gik allerbedst, havde min egen kommune Kerteminde omkring 125 forsikrede ledige. I december var tallet 520 forsikrede ledige, som i morgen kan gå ud at tage sig et arbejde - og sådan er det i mange kommuner i hele landet. Alligevel taler man om arbejdskraftmangel, og arbejdsgiverne vil gerne have beløbsordningen sat ned, så der kan hentes arbejdskraft fra landene uden for EU. Hvorfor tager kommunerne og arbejdsgiverne ikke bare og bruger dem, der går arbejdsløse? Er det, fordi de mangler de rette kvalifikationer til at bestride jobbene, så giv dem en opkvalificering. Det ligger lige til højrebenet, og vil være en win-win-situation for alle - borgeren, kommunen - ja, hele samfundet. Hvorfor sker det ikke, når vi taler om mangel på arbejdskraft? Jeg mener, at en stor del af forklaringen skal findes i, at det har været alt for nemt at række hånden ud efter østeuropæisk arbejdskraft, og det ser ud til, at villigheden til at række ud efter udenlandsk arbejdskraft, er uendelig.

Men hvordan ser det så ud med den arbejdskraft, som har det lidt sværere - ledige fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere? Får de tilbudt jobs nu i opgangstider? Nej, det ser desværre sløjt ud. Vi får simpelthen ikke nok ud af opgangen og får givet alle en chance for et arbejdsliv, som langt de fleste af os ønsker os at være en del af -og selvfølgelig også muligheden for at få en højere levestandard end på forsørgelsesindkomst. Desværre er der ikke den store villighed til at tage arbejdskraft ind, som ikke kan klare at arbejde i 37 timer eller er kommet ud for en arbejdsskade, og derfor har fået et fleksjob - eller er blevet lidt rustne efter nogle år på kontanthjælp. Det rummelige arbejdsmarked lider, eller er det måske under afvikling?

Nogle vil sige, at sådan har det altid været, men det er ikke korrekt. Da jeg som helt ung arbejdede på Bullerup Møbelfabrik, var der plads til unge fra f.eks. Seden Enggård, et opholdssted for unge, der ikke lige passede ind på arbejdsmarkedet. Her var der vilje til at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Ligeledes havde Lindøværftet Seniorværkstedet for medarbejdere, som ikke længere kunne holde til at ligge ude i alt slags vejr og svejse, havde været ude for arbejdsskade, eller var slidt op, så de ikke kunne passe det job, de oprindelig var ansat til. Der var et socialt ansvar, og ud over, at det hjalp den enkelte i arbejde, gav det de øvrige ansatte et billede af, at der var plads til dem, hvis de skulle få en skavank.

I dag lægger hastigheden og kravene på arbejdsmarkedet, et pres på mange arbejdstagere og presser dem i nogle tilfælde, ud i stress med sygdom til følge, eller ud i ledighedskøen. Dette forstærker behovet for de rummelige arbejdspladser, hvor man enten for en periode, eller permanent får et job, den enkelte magter. Jeg mener ikke, at det er et velfærdssamfund værdigt. Der skal være rummelige arbejdspladser for folk med en skavank, hvad enten det er medfødt, eller skavanker, som man har pådraget sig i livet. Og vi får meget mere brug for et rummeligt arbejdsmarked i fremtiden, og danskerne er blevet bedt om at arbejde i længere tid, før de kan gå på folkepension. Men ikke alle på arbejdsmarkedet magter det arbejde, som de har været beskæftiget med i mange år. Mange håndværkere og ufaglærte vil være slidt op, før de kan komme på pension, og selv om vi får flere hjælpemidler, vil der også være job i fremtiden, hvor mennesker er slidt op, før de kan gå på pension.

Et andet sted, hvor vi får brug for rummelige arbejdspladser, er i forlængelse af de reformer, som den socialdemokratiske ledede regering lavede i deres regeringstid 2011-2015 inden for fleksjob, førtidspension og sygedagpenge, hvor fokus var, at der skulle gives mere plads til, at flere mennesker, der ikke kunne arbejde 100 procent, fik en plads på arbejdsmarkedet. En rigtig god intention, at alle i vores velfærdssamfund skal have en plads på arbejdsmarkedet sammen med os andre med de ressourcer, de kan tilføre det danske samfund, være en del af os andre og komme hjem om aftenen og sidde ved aftensmaden og fortælle familien om de oplevelser, som de har haft på arbejde sammen med deres arbejdskollegaer.

Det er bare endnu ikke lykkedes at få oprettet tilstrækkeligt med rummelige arbejdspladser. Tværtimod er arbejdsmarkedet blevet meget mere målrettet til mennesker, der skal yde 100 procent og mere til, for at firmaerne kan leve op til den konkurrence og den globale verden, vi har i dag, og kommunerne og stat til de budgetter, der skal overholdes. Derfor vil reformerne og de gode intentioner ikke lykkes, før vi har fået et meget mere rummeligt arbejdsmarked. Der skal være håb og job til et menneske, der har gået sygemeldt i lang tid, som ikke kan yde mere en 40 procent. Her skal borgeren kunne se, at der er plads til ham eller hende.

Vi skal havde et meget mere rummeligt arbejdsmarked, og det skal vi alle være med til at sikre - os, der er på arbejdspladserne, firmaerne i det private og de offentlige arbejdspladser. Hvordan vil vi så få alle arbejdspladser med?

Det er vigtigt at sige, at der er firmaer, som har et godt fokus på denne medarbejdergruppe, men det er desværre ikke nok. Jeg mener, at der skal være meget mere fokus på denne udfordring, og her må vi inddrage arbejdsmarkedets parter til en trepartsforhandling, hvor der må aftales, hvordan at alle parter bidrager til fremtid, hvor forpligtende aftaler og sikre rummelige arbejdspladser er helt naturligt. Lykkedes det ikke, må vi tage lovgivningen til hjælp.

Nogle tænker måske: Hvad koster det? Her er der tale om reel win-winsituation; arbejdstagerne får et job, arbejdsgiverne får arbejdskraft, og samfundet får reduceret udgifterne til forsørgelsesudgifter samt følgeudgifter ved at føle sig ekskluderet af fællesskabet. Jeg oplever desværre, at rummeligheden i dag er meget presset, men da jeg finder, at det er en vigtig præmis, for mit billede af et anstændigt velfærdssamfund, vil jeg kæmpe for udvikling af disse arbejdspladser. Lige nu er der hos flere partier i Folketinget stor iver efter at give skattelettelser. Her kunne være et område, hvor de arbejdsgivere, som tilbyder fleksjob-arbejdspladser, kunne få en skattenedsættelse.

Det rummelige arbejdsmarked lider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce