Det kan aldrig være den almindelige borgers ansvar at kende over 20.000 siders lovgivning
Af: Kenneth Laursen, formand for Psyko Social Tænketank, Palnatokesvej 16, Odense C.

Regler: Ifølge Skive Folkeblad den 20. januar, så er Skive Kommune nu på vej med nye regler for sygemeldte borgere på kontanthjælp- og uddannelsesydelse. Reglerne blev varslet til at gælde fra 24. januar i år.

De nye regler går ud på, at kommunen vil sikre sig mod, at borgere ikke bliver væk fra de indsatser, som kommunen pålægger borgeren at deltage i. Helt konkret er der tale om en ordning, hvor en sygeplejerske i jobcentrets sundhedsklinik skal give vejledning om, hvorvidt en borger er rask nok til at kunne arbejde eller ej. Det kan man jo så mene er et mægtigt fint tiltag. Og det er sikkert også ment som et sådant. Man tager sig af sine syge borgere.

Min kritik går blot på, at Skive Kommune sammen med adskillige andre kommuner laver tiltag, der befinder sig i en juridisk gråzone.

Ifølge samme avis mener arbejdsmarkedschef Dorthe Hamrum ikke, der er tale om et ulovligt forhold. "Kommunens jurister har undersøgt forholdet", udtaler hun til Skive Folkeblad.

Lad mig slå fast; at det naturligvis er uacceptabelt, hvis en borger bevidst forsøger at bedrage i forhold til at modtage ydelser af det offentlige. Folk, som kan arbejde, bør arbejde. Der ligger et ansvar hos den enkelte i forhold til at bidrage til samfundet. Ellers er man med til at undergrave det sikkerhedsnet, vi alle kan få brug for. Eksempelvis ved alvorlig sygdom.

Når det er sagt, så påhviler der også kommunerne et meget stort ansvar for at sagsbehandle den enkelte borgers sager ordentligt. Ikke mindst i forhold til lovgivningen. Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvis danske jobcentre ikke formår at overholde dansk lov og ret. Og det er beskæmmende, når der i løbet af bare et år kan læses om alt for mange kritisable forhold med borgere, hvis retssikkerhed kan siges at være krænket.

Det er ikke mere end godt et halvt års tid siden, at en sag fra Nordfyn var genstand for mediernes søgelys. En absurd sag, hvor en syg borger måtte vente urimeligt lang tid på tilkendelse af den førtidspension, som borgeren i sidste instans havde ret til. Han skulle vente godt og vel to år inden man i kommunen havde taget sig tid til at færdigbehandle sagen.

Men også andre steder i landet har det været galt. Op til kommunalvalget sidste år blev det kendt, at et jobcenter i Københavns Kommune benyttede sig af en privat lægevirksomhed i forbindelse med en særlig indsats til førtidspension og fleksjob. En indsats, der indebar 'fysiske lægeundersøgelser i jobcentret'. Først da den ansvarlige borgmester på området gik ind i sagen og fik hendes forvaltning til at kigge på sagen, fandt man ud af, at en sådan praksis er dybt ulovlig. De berørte fik en undskyldning fra København Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Mia Nygaard (RV).

Hvad er årsagen til, at så mange alvorlige tilfælde når mediernes søgelys gang på gang? Er det manglende faglighed i forvaltningerne i kommunerne? Har sagsbehandlerne de rette kompetencer, eller vælger respektive ledere af forvaltningerne at ansætte folk, som ikke er uddannet godt nok? Kan man derved spare penge? Eller giver Christiansborg-politikerne ikke kommunerne de rette rammer? Spørgsmålene kan være mange.

Min pointe er blot, at det aldrig nogensinde kan være den almindelige borgers ansvar at kende til over 20.000 siders cirkulærer og lovgivning på arbejdsmarkedsområdet.