Det hele bliver let lidt sort-hvidt når man ser det fra en sofa


Det hele bliver let lidt sort-hvidt når man ser det fra en sofa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Replik: Det lader til, at når det kommer til Israel, så foretrækker mange mennesker at tænke i sort/hvide termer, hvor det besluttes at tilfælde facts er vigtige eller ej. Peter Rasmussen sammenligner Israel og palæstinenserne, da han siger "de er sikkert lige gode om det", mens man kan fornemme, at det bliver sagt med et glimt øjet, da den opmærksomme læser ved bedre. "Israel chikanerer palæstinenserne med checkpoints, vilkårlige ransagninger og ulovlige - eller i hvert fald FN-fordømte - besættelser af palæstinensiske områder. Palæstinenserne skyder raketter fra Gaza-striben ind over israelsk jord, udløser selvmordsbomber og stikker israelske soldater ned med knive og skruetrækkere". Helt ærligt, Peter Rasmussen? Jeg hæver dit glimt i øjet med en albue i siden? Er begge parter virkelig lige gode om det?

I en fascinerende artikel skrevet to dage før Peter Rasmussens klumme leder, skriver Weekendavisens korrespondent Allan Sørensen, hvordan tingene ser ud fra Gaza og ikke fra en sofa på Fyn eller Jylland. I virkeligheden er mindst 10 af de 16 dræbte blevet identificeret som terrorister, af Hamas! Hamas fejrer de døde som medlemmer af deres bevægelse, mens billeder bliver delt af de nye martyrer med maskingevær og "hate speech". Dette er uskyldige terrorister, som blot tilfældigvis var ved grænsen, med intet andet formål end at "protestere fredeligt" så Israel ophører med at eksistere. Er begge parter ligeværdige?

Så følger der en historie-time fra Peter Rasmussen, hvilket tyder på, at han ikke vil fejre Israels 70-års fødselsdag. Han vil blive savnet. Han nævner, at Israel blev tildelt en stat for 70 år siden, men glemmer at nævne, at araberne også fik tilbudt en stat (ikke palæstinenserne, det hed de slet ikke dengang). Israel accepterede planen, selvom det tilbudte land var en brøkdel af, hvad man havde drømt om, og dansede i gaderne. Araberne? De erklærede krig. Sådan har det været igennem årene, Israel vælger de hårde ofre for fredens skyld, mens araberne nægter kompromiser og vælger krigen. 70 år senere mener Peter Rasmussen ikke at vælge krig frem for fred skal nævnes, men nuvel, begge sider er sikkert lige gode om det?

Endelig vil jeg gerne pointere, at samme weekend, hvor et brutalt og kynisk syrisk regime bruger kemiske våben mod sit eget folk, dræber børn på utænkelige måder, som man ikke kan slippe fra sin bevidsthed, der vælger Peter Rasmussen at bruge sin spalteplads på at angribe Israels handlinger, der søger at beskytte sine grænser fra organiserede angreb fra en organisation, som både EU og FN har på terror-listen, Hamas. Fingeraftrykkene bag Hamas' handlinger er de samme fingeraftryk hos Assad i Syrien, nemlig Iran. Hvordan ser Peter Rasmussen på dette? Er alle også bare lige gode om det i Syrien?

Det hele bliver let lidt sort-hvidt når man ser det fra en sofa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce