Det er mere demokratisk at være fritstillet end at skulle følge partidisciplin
Af: Jan Engel Andreasen, Kildegårdsvej 196, Odense NØ.

Replik: Alle partier bør fritstille deres folketingsmedlemmer, når der skal stemmes om maskeringsforbuddet, også kaldet burkaforbuddet.

I sit indlæg "Fritstilling ender i enkeltsagsanarki" i avisen Danmark den 14. april 2018 bebrejder konservativ folketingskandidat Pernille Weiss Liberal Alliance for at fritstille sine folketingsmedlemmer i afstemningen om maskeringsforbuddet.

Pernille Weiss henviser til, at partier traditionelt kun fritstiller deres folketingsmedlemmer, når der skal stemmes om svære etiske og religiøse problemstillinger.

Burkaforbuddet falder ifølge Pernille Weiss ikke ind i disse kategorier og tilføjer, at maskeringsforbuddet handler "...om at i et demokratisk samfund, skal man kunne se, hvem hinanden er, når man skal tale sammen. Intet andet."

Disse synspunkter kan anfægtes på en lang række punkter.

Indledningsvis kan man med god grund hævde, at fritstilling i sig selv er langt mere demokratisk end den danske tradition med partidisciplin, hvor 15-20 medlemmer af partiernes ledelser mere eller mindre bestemmer, hvordan de resterende 179 folketingsmedlemmer skal stemme.

Fritstilling er især vigtigt i disse populistiske tider, hvor partierne ofte går på kompromis med grundlæggende principper og rettigheder og stemmer for det, der giver dem flest stemmer ved næste valg, snarere end det de inderst inde er overbevist om er det rigtige.

De traditionelle kategorier for fritstilling bør derfor udvides, så de også inkluderer afstemninger om love, der begrænser frihedsrettighederne, såsom retten til at gå klædt som man vil.

På den måde kan hvert enkelt folketingsmedlem uden risiko for eksklusion stemme alene med deres samvittighed, hvilket de jo ifølge Grundloven også har ret til.

Pernille Weiss' påstand om at maskeringsforbuddet drejer sig om "intet andet", end at man i et demokratisk samfund skal kunne se, hvem hinanden er, når man taler sammen, er ikke holdbar.

Det er ikke mere udemokratisk at tale med en person med burka end med en person med sokker i sandalerne.

Demokratiets grundprincipper om ytrings-, religions-, forsamlings- og trykkefrihed er ikke hæmmet af, at man kun kan skimte øjnene på den man taler med.

Dertil kommer, at frihedsrettighederne netop går ud på, at vi må finde os i, at vores medborgere gør ting, vi ikke kan lide: Kommer med kritik og ytringer, vi er vildt uenige i, går i tøj vi synes er upassende og rædselsfuldt, lovpriser en anden religion, osv.

Til gengæld har vi så friheden til at gøre det samme, og vores medborgere skal så finde sig i det. I en nøddeskal er det essensen i den personlige frihed i et civiliseret og tolerant samfund.

Ved et burkaforbud straffer man ofret (den undertrykte kvinde, hvis mand tvinger hende til at gå med burka, når hun færdes ude). Det er et andet brud på et grundlæggende princip, nemlig at man i straffeloven kun kriminaliserer personen, der med forsæt og uden tvang udfører den strafbare handling.

Endnu en god grund til, at alle partier fritstiller deres folketingsmedlemmer, så alle aspekter af maskeringsforbuddet kan diskuteres bredt.

Hvis partierne, herunder regeringspartierne, åbnede mere for fritstillinger, ville man for eks. også kunne debattere mere åbent og bredt om, hvorvidt Inger Støjberg bør forblive i sin ministerpost med alle de ulovligheder, som hun og udlændinge- og integrationsministeriet har begået.

Det hævdes, at de ekstremister, der hyrer nye unge mennesker til terrororganisationerne, er glade, hver gang et vestligt land vedtager forbud vendt mod muslimer. Disse forbud øger hadet mod den vestlige verden og gør det lettere at gejle de unge til at tilslutte sig.

Jo flere folketingsmedlemmer, der fritstilles, jo mere kan alle disse argumenter blive bragt op og grundigt diskuteret i folketingssalen uden at nogen har fået en mundkurv på som følge af partidisciplinen.