Det er en fest at rejse landt rundt. Visionær kultur kan forny Danmark
Af: Campist og cand.mag. Lars Høbye

Vores folkevogns­cam­per har i lø­bet af 2017 bragt min kone og jeg Danmark rundt, og det har givet mange gode oplevelser. Nogle eksempler vi­ser her, hvordan indtrykkene blev til et billede af rigets kul­turelle til­stand og til tan­ker om visionær kultur­poli­tik. Vi gjorde holdt i landsbyer med gårde og huse omkring en kirke. De mest livskraftige har bevaret bon­desamfundets forsamlingshus, solgt det nedlagte andelsmejeri til en virksomhed og genåbnet en tidligere kommuneskole som friskole. Vi gik ture i købstæder med torv, kirke, råd­hus, byhuse, gå­gader, parcelhuskvarterer, butikscentre, havn og kulturhuse. Nog­le af industri­sam­fundets byg­ninger er genopstået som kulturfabrikker og tidssvarende indu­stri­kom­plek­ser op­ført langs ind­faldsve­jene. Vi oplevede de skiftende landskaber og variationerne i de traditionelle byggestile. Vi regi­stre­rede, at velstanden er større i Nordsjælland end på Lolland. Men de kulturelle lig­heder mel­lem landsdelene er i dag mere iøjefaldende end forskel­lene. Vi skulle syd for Konge­åen og nord for Lim­fjorden for at høre dialekt som mere end en tone i sproget. Vi købte de samme varer i de sam­me butiks­kæder. Vi opsøgte forretninger og spisesteder med egnens nye nordiske spe­cia­lite­ter. Klitmøller har ligesom landets større byer fået sit eget Street Food Marked.

En moderne, byinspireret kultur er blevet næsten landsdækkende. Når vi trykkede "hjem" på GPS'en, var vi i Odense på mindre end to timer, uanset om vi befandt os i udkantsoprørets føde­sted Ærøskøbing eller rigets hovedstad København. Ri­va­lisering mellem provins og ho­vedstad, folk og eliter virker meningsløs i et lille og ens­ar­tet land med tradition for ligeværd og samarbejde. Vi må skabe ny dynamik de steder i landet, der trues af udviklingen. Vore ture har vist, at kul­tur­tilbud med appel til beboere og besøgende er en del af svaret.

Kulturhistoriske museer og oplevelsescentre gav mulighed for at repetere danmarkshistorie. Jel­ling er Danmarks første UNESCO verdensarvssted, hvor kong Harald Blåtands rune­sten kund­gør, at han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot tegner tilsammen et nuanceret billede af grænselandets historie med krige, kanonrøg og forsoning. Det nye Tirpitz i Blåvand er et underjor­disk gesamtkunstwerk i beton og glas, der fortæller historien om Vestkysten og Hitlers Atlantvold. Kunst i museer og byrum gav indtryk af kunstneres bidrag til at be­vare og bryde vore billeder af verden. Fuglsang Kunstmuseum på Lolland byder på en ind­føring i dansk kunst­hi­storie i smukke omgivelser. Hol­stebro Kunst­museum viser, at kunst er fællesmenneskelige udtryk ved at udstille danske og in­ternationale værker side om side. Statens Kunst­fond og Holstebro Kom­mune indledte i 1965 et sam­arbejde om at skabe en modelkommune for sta­tens nye kunstpolitik. En af de første an­skaf­felser var Alberto Gia­comettis skulp­tur Kvinde på Kærre, der af folkeviddet blev døbt Maren å æ woun. Maren er nu så værdifuld og værdsat, at hun går under jorden hver aften ledsaget af musik.

Festivaler inspirerede til tanker om fremtiden. Aarhus 2017 var årets mest ambitiøse danske kultursatsning. Byen var sammen med Region Midtjyl­lands andre kommuner Europæisk Kultur­hoved­stad. Målet var at skabe et kulturelt laboratorium for alternative løsninger under overskriften "Let's Rethink". Vi besøgte kulturhovedstaden nogle dage i juni. Her deltog vi bl.a. i multikultur­fe­sti­valen Eutopia med debatter, gadeteater og te­aterforestillin­ger. Det var dejligt at opleve varme kul­tur­møder i en kold tid. Kulturmødet på Mors i august byder på samtaler om og ek­sem­pler på kunst og kultur. Det er et hyggeligt sted at blive opdateret på den aktuelle kulturelle situation i Danmark. "At lukke op" var årets hovedtema - lukke op for verden, sind, tanke, hjerte, krop og mund i sam­tale, sam­ar­bejde og samska­belse. Vi var til åben høring med Fol­ketingets Kulturudvalg, mødte hold­ninger til frem­­tidens public service, oplevede Clement Kjers­gaard udfordre politikerne, fik ek­sempler på samarbejde mel­lem erhverv og kunst, sang med Mor­ten Messer­schmidt...

Efter dagene på Mors kørte vi hjem med minder om lærerige møder med kultur og men­ne­sker. Vi havde set spændende formidling med respekt for tradition og fornyelse i fine gamle og nye ar­ki­tekt­­­teg­nede huse. Vi havde mødt engagerede professionelle og frivillige. Rigets kultu­relle til­stand er god, men tiden kan være moden til at gentænke kulturpolitikkens mål og midler. Vi havde camperet i omkring en fjerdedel af landets 98 kommuner. Udover minderne hjem­bragte vi 17 kilo brochurer med lokkende beskrivelser af kultur-, natur-, mad- og fa­milie­oplevelser.

Amerikaneren Richard Floridas bog Den kreative klasse, der udkom på dansk i 2004, har inspireret en bølge af kulturel bybranding. Delvis fondsfinansierede museer, kulturhuse, festivaler, UNESCO-verdens­arvs­steder og na­ti­onal­par­ker ­be­va­rer og formidler kultur og natur, men ses også som trum­fer i kommunernes spil om vækst. Argumenterne for kulturpolitik glider fra velfærds­sta­tens dan­nel­ses­­tænkning mod kon­kurren­ce­sta­tens nyt­tetænkning. Den åbne høring med en delegation fra Folketingets Kulturudvalg på Kultur­mødet gav ek­sempler på den bybranding, vi havde oplevet på vore ture. Udvalgs­med­lemmerne så mu­lig­he­der i stra­te­gien, nogle af dem spurgte også til de indlysende begræns­ninger: Er der etiske grænser for, hvad man kan bru­ge af­døde kul­turikoner til? Er der grænser for, hvor mange turister, borgere og virk­som­heder kom­mu­nerne kan til­træk­ke? Hvem koordinerer indsat­serne, så de ikke bliver til alles kamp mod alle?

Kulturpolitikerne kunne også have spurgt til, om øget nyt­tetænk­ning anfægter kulturen og kun­stens frihed? Nyttetænkning har præget kulturlivet og kultur­po­litik­ken som "sidegevinster" siden 1980'erne. Spørgsmålet er, om vi er ved at gøre kortsigtet nytte til "hoved­ge­vinster". Kultur og kunst kan bidrage til branding, tu­risme, in­tegra­tion, sociale ind­satser, sundhed og meget andet. Men kultur og kunst har også værdi i sig selv og for lang­sigtet udvikling af mennesker og sam­fund.

Verden befinder sig i et omfattende opbrud, og det kræver både dristige visioner og for­sigtige forandringer at finde kur­sen. Ved afslutningen af Kulturmødet på Mors efterlyste ar­rangø­rerne vilde ideer. Et projekt Dan­mark 2050 kunne indgå i kommende kulturmøder. Fe­sti­valplad­sen kunne væ­re ramme om kunst­værker og gadeteater med fokus på fremtiden. Re­præ­sen­tanter for kulturli­vet, fonde og politikere kun­ne drøfte politikker og part­ner­ska­ber, der giver kulturen stor fri­hed til at gen­tæn­ke riget. Landets nyvalgte kommunalbestyrelser og byråd kunne gøre noget lig­nende. Aar­hus 2017 har vist vejen som kulturelt laboratorium for alternative løsninger. - På vore folkevogns­ture fra Gedser til Skagen så vi, at kultur og kunst har vigtige bi­drag til tra­di­tionsbevidst fornyelse af Dan­­­mark.