Det eneste, vi kan tilbyde terroren, er vores modstand


Det eneste, vi kan tilbyde terroren, er vores modstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Dahl, MF, Liberal Alliance, Ribe
FT_Henrik_Dahl
Debat. 

Terror: Hvor høj bør den statslige støtte til de private skoler egentlig være? Det spørgsmål havde jeg egentlig sat mig for at lægge frem for Avisen Danmarks læsere.

Men en påske med optøjer på Nørrebro og terror i sin mest grusomme form på Sri Lanka gør, at jeg må kuldkaste mine planer. Det er egentlig forkert at tale om "terror" som generelt begreb. Uvarslede angreb på tilfældige, forsvarsløse mennesker i den hensigt at sprede frygt, er et politisk middel, der har været anvendt i mange sagers tjeneste. I 1970'erne og 1980'erne var de værste terrorangreb i Europa motiveret af separatisme (for eksempel det nordirske IRA); venstreradikal ideologi (f.eks. det tyske RAF) eller højreradikal ideologi (organisationen med det meget passende navn NAR, der sprængte banegården i Bologna i luften).

I 1970'erne og 1980'erne var der også en del terror, der udsprang af Israel-Palæstina-konflikten (det anslag, de fleste nok husker i dag, var massakren ved OL i München i 1972). Men den retorik, mellemøstlige terrorister dengang anvendte, var som oftest marxistisk - ikke islamistisk. I dette århundrede har langt hovedparten af de alvorlige terrorangreb, der har kostet menneskeliv her i Europa, dog været islamistiske. Der er ikke plads til at nævne dem alle. Men for eksempel angreb på pendlertog i Madrid og undergrundsbane i London. Angreb på koncertgæster i Paris og Manchester. Angreb på 14.juli-fejrende mennesker i Nice. Angreb på julefejrende mennesker i Berlin. Samt naturligvis angreb på konference og synagoge i København.

Det skyldes i ringe omfang, at de gamle grupperinger fra Mellemøsten, der engang var marxistiske, er blevet islamistiske. I stedet er der sket to ting. For det første er islamiske stater som Iran, Qatar og Saudi Arabien begyndt at sponsere velorganiserede grupper i Mellemøsten. For det andet er der kommet "private aktører" som al Qaeda og Islamisk Stat. De er ikke sponseret af en stat på samme måde, som Hezbollah er sponseret af Iran. I stedet holder de sig selv i gang ved sponsorbidrag fra privatpersoner (der uden tvivl ofte har tætte forbindelser til magthaverne i mellemøstlige stater) samt gennem en bred vifte af kriminelle klassikere: smugleri; narkohandel; pengeafpresning og andet af samme art.

Det virkelig nye ved uhyggeligt slagkraftige bevægelser som al Qaeda og Islamisk Stat, er dog motivationen for deres politiske kamp.

Man kunne (i princippet) med lethed have sluttet fred med IRA eller baskiske ETA ved at give dem de indrømmelser, de forlangte. Altså nordirsk genforening med Irland eller en selvstændig, baskisk stat. Man kunne måske også have lavet en aftale med PLO om en tostatsløsning. Men al Qaeda og Islamisk Stat er drevet af en særlig variant af sunni-islam, der hedder salafisme. Dens mål er at gøre hele verden til et islamisk kalifat, som alle mennesker på jorden underkaster sig.

Det er der nogle gange naive mennesker, der benægter. I stedet spørger de (idet jeg kun karikerer ganske lidt): Mon ikke, Islamisk Stat ville skåne Danmark, hvis vi hævede kontanthjælpen? Eller var flinkere til at give asyl? Eller talte pænere om indvandrerne i det daglige? Eller de siger: Er det ikke i virkeligheden vores skyld, fordi vi har haft tropper i Afghanistan og Irak? Ingen af delene er tilfældet. Den moderne, salafistiske terrorisme har ensidigt valgt at hade os, fordi vi er frie. Og den helmer først, når vi underkaster os.

Derfor har vi ikke så meget andet, vi kan tilbyde den, end modstand.

Det eneste, vi kan tilbyde terroren, er vores modstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce