Der er penge i fusionen


Der er penge i fusionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den kommende sammenlægning af Danmarks kommuner bør blive en god forretning for skatteborgerne. Eksemplet fra Bornholms kommune-fusion er i hvert fald opmuntrende.

Hvor god en forretning kan de fynske kommuner blive, når de bliver lagt sammen? Hvor mange ressourcer til glæde for skatteborgerne kan Fyns kommende storkommuner frigøre, hvis de med stor ildhu indhøster de stordriftsfordele, der med garanti gemmer sig i kommunalreformen?

Det er det for tidligt at sætte tal på. Om der kan hentes fem, 10 eller måske endda 30 pct. på budgetterne ved vi ikke endnu. Men potentialet er stort. Det er jeg ikke i tvivl om. Frigørelsen kommer bare ikke af sig selv. De nye kommuner skal sætte ind med organisations- og ledelsesudvikling.

Når private virksomheder fusionerer, sætter de nogle mål op for fusionen. Det kan være at opnå stordriftsfordele eller at effektivisere driften. Fusionen skal have værdi, og den værdi skal kunne måles. Det samme skal gælde kommunesammenlægningerne. En sammenlægning skal kunne mærkes, ses og føles af borgerne. Sammenlægningen skal føre til bedre service gennem stordriftsfordele og en mere effektiv drift.

Vi har allerede fået en lille bornholmsk forsmag. Siden 2003 har klippeøen tjent over 80 mio. kr. på sammenlægningen. Bornholms Regionskommune kaldes med rette Danmarks kommunale forsøgslaboratorium. Som de første herhjemme lagde seks kommunale enheder sig frivilligt sammen for godt og vel to år siden.

Nu kan Bornholms Regionskommune berette, at der foreløbig er høstet fordele for 82,6 mio. kr., og at fordelene allerede mere end opvejer de engangsudgifter, kommunerne har haft ved at samkøre edb-systemer, investere i it og flytte sammen. Det er altså mange penge på en ø, hvor økonomien ikke er stærk. Ressourcerne er frigjort gennem stordriftsfordele, mindre personale, færre politikere - og bedre ledelse.

Eksemplet er ganske interessant, fordi kommunalreformen fra flere sider kritiseres for at blive en enorm udgift for kommunerne og dermed skatteborgerne.

Om godt halvandet år får vi en historisk anledning til at tænke nyt i den helt store skala. Nemlig når de nye kommuner og regioner er en realitet. Hvis man tror, at reformen bare handler om at lægge kommuner sammen eller flytte om på opgaverne mellem stat, amt og kommune, er det en farlig misforståelse.

Det svarer til kun at løbe de 70 m i et 100 m løb - og stoppe op, være tilfreds og glemme alt om målsnoren 30 m væk.

Hvis vi virkelig ønsker at udløse velfærdsgevinsten, skal kommunerne løbe de sidste 30 m og lave en organisatorisk og ledelsesmæssig reform. Landets kommuner skal ikke bare være større, de skal også være bedre end de gamle.

Det er hovedbudskabet i en ny bog, som Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut - i samarbejde med Ledernes Hovedorganisation - er klar med. Den vil forhåbentlig inspirere offentlige ledere - både de politiske og de professionelle - til at gå i gang. Strukturreformen - en reform af kommunernes organisation og ledelse hedder bogen, der i elektronisk form vil kunne hentes fra www.lederne.dk.

Ikke blot politikerne, men også lederne skal arbejde på nye måder:

Politikerne skal forsøge at holde sig væk fra enkeltsagerne og koncentrere sig om de store linier. De skal have visionerne, de skal udstikke målene og holde øje med, at tingene bevæger sig den rette vej. Men detaljerne skal de slippe.

Lederen tættest på borgerne - blandt andre skoleledere, ledere af vejvæsenet og ældreomsorgen - bliver en slags "virksomhedsledere". De bør have stor selvstændighed inden for koncernen. Dem skal politikerne bestille serviceydelser hos. Og så skal "virksomhedslederne" - sammen med deres dygtige medarbejdere - løse opgaverne inden for de afstukne rammer på den fagligt bedste måde.

Jeg forudser, at resultatkontrakter og systematiske evalueringer bliver et vigtigt ledelsesværktøj i den sammenhæng. Så langt er en del kommuner endnu ikke nået. Nok er mål- og rammestyringen på plads mange steder, men ofte følges den ikke op. Det viser en undersøgelse, som Syddansk Universitet sidste år lavede sammen med Kommunaldirektørforeningen og Ledernes Hovedorganisation.

Men fremtidens kommuner får til opgave at skabe service af højest mulige kvalitet på den mest effektive måde. Det bliver deres fundamentale samfundsopgave, og det er en ny rolle.

Kommunalreformen i 1970 havde et andet sigte. For en menneskealder siden ville man skabe forudsætningerne for kommuner, der kunne prioritere lokalt i et Danmark af i går. Et land, som var mindre homogent end i dag, men som heller ikke stod over for den globale udfordring, hvor en effektiv kommunal sektor har en stor rolle at spille.

Nu bliver opgaven at producere velfærd i en velsmurt offentlig virksomhed - uanset hvor i landet den ligger. For mig at se kræver det, at kommunerne udvikler en evalueringskultur: Lederne tættest på borgerne skal have feedback fra topembedsmænd og politikere som led i en udvikling af servicen. Går det fremad og den rette vej, hvad kan gøres bedre? Den slags kræver måleinstrumenter - resultatkontrakter og tilbagevendende evalueringer som grundlag for både ris og ros.

Men detailstyring skal toppen holde sig fra, selv om det er fristende at blande sig. Lokalpolitikerne og topembedsmændene skal give plads til lederne ude i frontlinien.

Men staten bør også indgå en samfundskontrakt med kommunerne:

Overskuddet skal deles på en retfærdig måde mellem lokalpolitikere og landspolitikere, når kommunerne med deres ledere i spidsen går på stordrifts-jagt. Det er ikke kun landspolitikerne, der skal løbe med alle pengene og skære i bloktilskuddet, hver gang en kommune udmærker sig ved at gøre tingene bedre og billigere. Pengene skal også gøre gavn lokalt - til bedre service eller skattenedsættelser.

For at sikre at overskuddet bliver tilstrækkeligt stort skal parterne enes om de styrings-og ledelsesværktøjer, der får kommunerne til at sætte turbo på effektiviseringstrangen. Det kunne for eksempel benchmarking, evalueringer og effektmålinger.

Omverdenen - det vil sige staten og skatteborgerne - skal have indsigt i, hvem der klarer sig bedst og dårligst. Vi skal have informationssystemer, der øger gennemsigtigheden. Vi skal kunne se, om det går fremad hurtigt nok.

Men landspolitikerne bør også være varsomme, hvis og når mere eller mindre gode resultater fra kommunerne begynder at løbe ind. De må styre deres trang til at ville detailstyre kommunerne. Et aktuelt eksempel er skoleområdet, hvor regeringen vil gribe ind i, hvordan den enkelte leder i x-købing skal drive sin skole og skolebøgerne i tredje klasse se ud.

Detailstyring gennem stramme bekendtgørelser, minutiøse vejledninger og cirkulærer er ikke vejen frem. Det indskrænker ledelsesrummet og forhindrer den helt nødvendige metodefrihed, som er en del af ledelsesopgaven. En metodefrihed, som er afgørende for at få de bedste resultater til gavn for både den enkelte borger og samfundet som helhed. Altså duer det ikke, hvis staten fisker med alt for finmasket et net. Så risikerer man at rive hele havbunden op og ødelægge for meget.

Derfor kære landspolitikere: Vær varsomme med at kaste et så stramt net ud over kommunerne, at lederne ikke kan rokke sig en millimeter. Opstil konkrete krav og mål for, hvad kommunerne skal nå. Lad os få en styringsform, som sikrer, at den enkelte kommune ved, hvad kravene er. Til kvaliteten og niveauet i folkeskolen, til kvaliteten af ældreplejen, til det generelle serviceniveau i kommunerne.

Men giv metodefrihed til at ramme disse mål. Mål, som den enkelte kommune og den enkelte leder har ansvaret for at nå.

Kim Møller Laursen er chef for den politiske afdeling i Ledernes Hovedorganisation, Vermlandsgade 65, København S.

Der er penge i fusionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce