Den store solidaritet dur ikke for de offentligt ansatte
Af: Uffe Clausen, Hjortevej 8, Odense NV

OK18: Den varslede storkonflikt vidner om en forhandlingsløsningsmodel, som måske er utidssvarende.

"Den Danske Model" er udtryk for, at parterne skal tvinges til at forhandle akkurat som på det private arbejdsmarked, men det offentlige arbejdsmarked er ikke det samme som det private.

Offentligt ansatte skal yde en service til borgerne, som ikke kan undværes, fordi samfundet ikke kan tåle at blive sat i stå. Og når man lader sig ansætte i det offentlige, tegner man i realiteten en solidaritetskontrakt med samfundet, der har en forventning om ikke at blive svigtet.

Svigtet opstår ved strejker og lockout, og strejkevåbenet er utidssvarende og slet ikke foreneligt med de forventninger, vi har til den offentlige service. Omvendt må der også være en forpligtelse til fra de offentlige arbejdsgivere ikke at være løntrykkere, fordi man har lockoutvåbnet som sidste udvej.

Vil en ny forhandlingsmodel, hvor musketereden ikke eksisterer, og hvor de forskellige faggrupper har selvstændig forhandlingsret, være vejen frem i stedet for de store puljeforhandlinger, hvor der ikke er reel sammenlignelighed mellem de forskellige faggrupper, f.eks. politiet og sygeplejerske. DSB-folk og lærere?

Faggrupperne burde tale deres egen sag og forhandle selvstændigt. Hvorfor skal en skolelærer som Anders Bondo Christensen være chefforhandler og have lov til at sætte alt i stå på grund af lærernes arbejdstidsregler? For det er jo reelt det, der sker, hvis der kommer konflikt.

Jeg tror ikke, at moderne offentlige arbejdsgivere har nogen som helst anden interesse end at holde de offentlige finanser på et niveau, hvor det offentlige kan fungere ordentligt.

Der skal ikke skabes profit for profittens skyld, og man har da en interesse i at få den offentlige service til at fungere på en måde, så man har tilfredse medarbejdere.

Lønniveauet skal selvfølgelig i videst muligt omfang følge den private lønudvikling.

Uanset den kendsgerning, at det offentlige ikke "taber" på en lockout, har den dog den følgevirkning, at alt det, der er sat i stå, skal genstartes og giver følgevirkninger i servicen, som vi godt kan være foruden.