Den oprindelige natur er et fantasifoster
Af: Tina Jensen, Kjærgårdsmøllevej 12 a, Struer

Ulven: Ulvedebatten har nået absurde højder. At der kommer så meget had til udtryk, kan man udføre en psykologisk, antropologisk analyse af. Kunne være interessant at se hvad den viste.

Ingen af ulvetilhængerne synes at bekymre sig om guldsjakalen, mårhunden eller vildsvinene. Ulven gøres til noget næsten helligt. Denne debat fører dog ingen vegne. For omdrejningspunktet må være en debat om, hvordan vores natur, økosystem om man vil, skal/kan være. Pro-ulveeksperter taler tit om "Den oprindelige natur". Jeg kunne godt tænke mig at vide hvornår den var? For 200 år siden? 500 år? 10.000 år?

Tilbageskuende overvejelser er ikke særlig konstruktive, for vi skelner allerede mellem hvilke arter, der har sin plads i Danmark, EU - ja, hele verden. Og verden har ændret sig i en sådan grad, at det er helt andre forhold, dyr og mennesker lever under. Det burde være indlysende for alle.

Vi mennesker fylder så meget, at vi ikke kan undgå at påvirke "naturen". Her i anførelsestegn, for i debatten er der tendens til, at mennesker og menneskers aftryk i form af veje, bygninger og andet regnes for "unaturlige". Uanset, hvordan vi anskuer det, er vi og vores aftryk en del af naturen. Det betyder også, vi har det overordnede ansvar for, en forpligtelse til, at forvalte miljøet omkring os på bedst mulige måde. Vi har allerede bestemt, at ikke alle dyr kan være alle steder, til alle tider, og nogle dyr skal reguleres. Og vi har også et kæmpe ansvar for, at vores hus- og hobbydyr skal trives og have et godt dyreliv.

Er det så muligt at have et stort rovdyr sammen med hus- og hobbydyr i et lille landbrugsland? Næppe! Så må vi vælge. Da mangemilliardæren Douglas Rainsford Tompkins opkøbte store dele af Patagonien for at genoprette dyrelivet, med bl.a. de store rovdyr, vidste han at han måtte tilbyde de husdyravlere der var i området et andet erhverv. De store rovdyr og menneskets husdyr kan ikke eksistere i fredelig sameksistens. De samme måtte samerne erkende i det nordlige Sverige og Norge og fik ligeledes tildelt et stort ulvefrit område. Kunne vi snart få en debat om realistisk naturforvaltning og huske på dyrevelfærden for vores hus og hobbydyr.