Den nye pave


Den nye pave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis nogen skulle have været i tvivl om pave Johannes Paul II's betydning, må de være kommet på andre tanker, da paven blev stedt til hvile i Rom i går.

En million, mener man, fulgte begivenheden på Peterspladsen og i de omliggende gader, og via tv var resten af verden med. Det blev den største kirkelige begivenhed i nyere tid, fordi alle religioner var repræsenteret, men det blev også en manifestation af pavemagtens politiske betydning. Ingen nutidig begivenhed har samlet så mange stats- og regeringschefer.

DE protestantiske kirker i Norden var også repræsenteret. Det vil sige - den danske folkekirke glimrede ved sit fravær. Ikke fordi den ikke var inviteret eller ikke ville. Faktisk var en biskop rejseklar. Men regeringen ønskede ikke at overlade kirken en af de fem pladser, Danmark rådede over! Et ydmygende spark - og nok et symbol på, at regeringen ønsker at fastholde sit stærke greb om kirken. Også dens forhold til andre kirker, hvad der ellers må betegnes som et indre anliggende.Til manges beklagelse er også den nye kirkeminister tonedøv over for stadig fleres ønske om større kirkelig selvstændighed.

MANGE, som fulgte den lange og for de fleste fremmedartede ceremoni, har sikkert undret sig over, hvorfor en gammel paves død optager en hel verden.

Forklaringen ligger i pave Paul Johannes' varme personlighed og karisma. Det var først og fremmest hans menneskelighed, der gjorde ham til et ikon. Men også hans rolle i Østeuropas frigørelse og hans evne til at bygge bro mellem religioner gjorde ham til en stor pave. I en tid, hvor materialismen er de flestes eneste gud, og hvor kravet om at få egne behov realiseret er målet med livet, opstillede han andre idealer. Dermed talte han til kongen i mennesket frem for egoisten - og at så mange, også unge, nu ærer ham, viser, at den gamle og til sidst stærkt svækkede pave nåede ud med sit budskab.

Men det skal ikke glemmes, at uden tidens massemedier - og pavens formidable evne til at spille på dem - var hans død ikke blevet en mega-begivenhed. Og midt i en mulig helgenkåring skal det heller ikke glemmes, at pave Paul Johannes var omstridt, ikke mindst i lande, hvor romerkirken traditionelt står stærkt. I lande som Frankrig, Østrig, Tyskland, Holland og der, hvor den har flest tilhængere, i Brasilien, har man i årevis sukket og protesteret over den mur, som kirkens progressive kræfter stødte på, når det gjaldt spørgsmål som cølibat og prævention. Pavens holdning til det sidste kan måske nok forklares - men ikke forsvares i en verden, hvor aids slår millioner ihjel.

Skuffelsen gjaldt også hans holdning til den stærkt socialorienterede befrielsesteologi, der voksede frem under den sidste store pave, Johannes den 23. Næsten alle de reformer, han indledte under det såkaldte Andet Vatikankoncil, bremsede Johannes Paul.

DERFOR samler håbet sig nu om, at den nye pave mere vil ligne den gamle pave, end ham, der under verdens store bevågenhed blev begravet i går.

Den nye pave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce