Den danske model skal på værksted
Af: Karsten Høgild, direktør, Arbejdsgiverforeningen KA, Alsvej 7, Randers

Arbejdsmarked: De netop overståede overenskomstforhandlinger på det offentlige område viser med al tydelighed, at den danske model trænger til et grundigt servicetjek. Den erkendelse er fagbevægelsen og en række politikere nået frem til, og fra KAs side bidrager vi meget gerne med ideer til at modernisere og fremtidssikre modellen.

Det står klart, at konfliktvåbnet ikke dur. Konflikt skaber stilstand og afstand, hvorimod dialog opbygger gensidig respekt og forståelse for helheden.

Danmark stod på tærsklen til en storkonflikt, som ville have lammet velfærdssamfundet og efterladt sagesløse borgere i store problemer med at få hverdagen til at hænge sammen. Det nytter ikke, at danskerne tages som gidsler, fordi arbejdsgivere og lønmodtagere ikke kan blive enige. En konflikt har kun tabere, så lad os i stedet - naturligvis med respekt for den danske model - bruge andre redskaber til at klare fremtidens uenigheder på arbejdsmarkedet.

Danskerne er heller ikke til den utryghed og usikkerhed, som en konflikt fører med sig. En undersøgelse, som er lavet ved en tidligere lejlighed, viser, at 71 procent af de adspurgte foretrækker dialog frem for strejke og lockout.

Når vi i KA forhandler overenskomst, kan strejke og lockout heldigvis aldrig blive resultatet. Hvis vi slet ikke kan blive enige, nedsættes en voldgiftsret, som i sidste ende beslutter overenskomstfornyelsen. Sidste gang, det skete, resulterede det i en god løsning. Ved den lejlighed var det i øvrigt Forligsmand Mette Christensen, der som opmand afgjorde tvisten.

Risikoen for, at det er en voldgift, der skal beslutte overenskomstfornyelsen, lægger et stort pres på begge parter for at blive enige, fordi ingen ved, hvad en opmand ender med at beslutte. Det er trods alt bedre selv at have indflydelse på resultatet.

Et andet uheldigt element ved den danske model, som vi kender den i dag, er den kasketforvirring, der kommer til udtryk i visse situationer. Vi ser politikere, der forhandler som arbejdsgivere - og i sidste ende er det selvsamme politikere, der kan gribe ind ved lov, hvis forhandlingerne bryder sammen. Den skævvridning fjernes, hvis vi indretter den danske model på en måde, så vi lader en voldgift få det allersidste ord.