Demokratiet blev kørt over ved placering af havvindmøller. Vanvittig "vi alene vide"-attitude har gennemsyret hele processen


Demokratiet blev kørt over ved placering af havvindmøller. Vanvittig "vi alene vide"-attitude har gennemsyret hele processen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Formand for Folketingets energiudvalg 2007-11, tidl. MF for Venstre, Velling Jens Kirk
Billede
Debat. 

Baggrund: Hvorfor vil Folketinget i den grønne omstillings navn ødelægge de danske kyster? Helt illusorisk bliver det, når den beslutning, man i 2012 tog om kystnære havvindmøller i 2017, ikke medfører billigere strøm end ved at placere havvindmøller 25-30 km ude på havet.

Alle, der arbejder med turisme på klittangen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, beboerforeninger, stop Vesterhav Syd, de store feriehusudlejere og Lyngvig Camping, har forsøgt at få Folketingets partier til at erkende, hvor mange uerstattelige naturværdier, der vil gå tabt ved at placere kystnære havvindmøller, verdens hidtil største - 189 meter høje, 4-8 kilometer fra land.

Den høje pris for strøm fra Anholt Havvindmøllepark, hvor Dong Energy var de eneste, som gav tilbud, var det, der fremmede tanken om de kystnære havvindmølleparker, der skulle skaffes billigere strøm. Ringkøbing-Skjern Kommunes tidligere borgmester Iver Eenevoldsen så store muligheder sammen med direktøren for Hvide Sande Havn, Steen Davidsen. Borgmesteren var formand for havnen.

Efter undersøgelser for de bedste placeringsmuligheder for kystnære havvindmøller blev Vesterhav Syd og Vesterhav Nord valgt. De to områder blev screenet fra 4-20 km fra kysten. Statens embedsmænd afleverer rapporten "Screening af havmølleplaceringer 20 km fra kysten, oktober 2012". Allerede i juni 2012 afleverede en embedsmandsgruppe en rapport og uden nærmere begrundelse konkluderer denne rapport, at "mindsteafstanden fra kysten til en 200 meter høj mølle vil være 4 kilometer ud for byer og sommerhusområder". Hvordan man er kommet til denne beslutning, står hen i det uvisse. Opgaven var at beskrive placeringer indenfor 20 kilometer fra kysten. Ifølge Energistyrelsen er der tale om en politisk beslutning. Personligt tror jeg ikke, at Folketinget har behandlet rapporten - måske ordførerne?

I april 2007 og i juni 2012 fremlægger Energistyrelsen rapporter, der viser de alvorlige konsekvenser af havmøller tæt på land. I 2012-rapporten omtales de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller nær kystområder. I april 2017 kommer rapporten "Fremtidens havvindmølleplaceringer 2025 - en vurdering af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller på havet". Af rapporterne fremgår blandt andet, at "nærzonen for en 189 meter høj vindmølle på havet er 0-13 km. Indenfor denne afstand vil møllerne ses tydeligt og opfattes som værende tæt på. De enkelte møller og deres vinger og rotation fremstår tydeligt." Objektivt beskriver rapporterne konsekvenserne ved at placere kæmpemøller tæt på land. At placere 189 meter høje møller kun godt fire kilometer fra land, som Vattenfall agter at gøre - med statsmagtens velsignelse - strider imod al sund fornuft og faglige vurderinger.

Den screeningsrapport, embedsmændene afleverer i juni 2012, beskriver overhovedet ikke de alvorlige konsekvenser for de berørte kystområder med placering af store møller tæt på land. Embedsmændene ser helt bort fra anbefalinger i ovennævnte visualiseringsrapporter udgivet og betalt af Energistyrelsen. Rapporten bærer præg af at være bestilt arbejde fra den ansvarlige minister - Martin Lidegaard. Rapporten sendes i høring i to måneder - heraf den ene sommerferiemåned. Borgmester Iver Enevoldsen overlader benarbejdet til havnedirektør Steen Davidsen for at sikre den lokale opbakning.

Fra sommerhusgrundejerforeninger og Søndervig Beboerforening er beskeden til Havnedirektøren på et møde 1. august 2012, at skal der skal være møller ud for Holmsland Klit skal de mindst 20 km ud på havet. Havnedirektøren arbejder videre med en visualiseringsplan for, hvordan kystnære havmøller kan placeres i en vifte ud for Hvide Sande. Planen forelægges ikke på mødet den 1. august. Spilles der med lukkede kort ( bevidst ?).

Ovennævnte visualiseringsplan vedlægges heller ikke som bilag til byrådets positive høringssvar til Energistyrelsen den 24. august 2012. Kommunens forvaltning har oplyst, at der ikke efter afgivelse af byrådets høringssvar er gjort noget for at følge op på den foreslåede udformning af Vesterhav Syd.

På Sammenslutningen af Sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klits årsmøde den 25. august 2012 får borgmester Iver Enevoldsen den klare melding fra samtlige sommerhusgrundejerforeninger, at man ikke ønsker kystnære møller tæt på kysten. Borgmesterens svar var: "Sommerhusgrundejerforeningerne vil ikke fremtidigt blive hørt i sådanne sager".

Ved at holde kortene kort inde på livet - og bevidst se bort fra den modstand, der allerede i 2012 var fremme - lykkedes det borgmesteren, havnedirektøren og den lokale turistforeningsboss, der for egen regning havde forfattet et meget positivt høringsbrev over for kystnære møller uden at have opbakning blandt foreningens medlemmer, at overbevise byrådet for Ringkøbing-Skjern kommune om de store perspektiver for beskæftigelsen omkring Hvide Sande Havn. Byrådet undlod helt at indtænke turismedimensionen.

I januar 2014 går den lovbestemte VVM-procedure i gang ved Naturstyrelsen og Energistyrelsen, hvor det af oplægget fremgår, at områdeafgrænsningen ligger fast. Under høringen fremkommer mange forslag om at rykke møllerne længere ud. Alt afvises af de statslige myndigheder alene med henvisning til folketingsflertallets beslutning og den forventede lavere strømpris. Alle involverede oplever en skinproces. De statslige myndigheders fremgangsmåde ved allerede på dette tidspunkt af planprocessen at fastlåse møllernes placering - afstemt med folketingsflertallet - er udemokratisk og i strid med intentionerne i VVM-reglerne.

I maj 2015 kommer den endelig VVM-redegørelse. Den er meget klar på de visuelle konsekvenser af den kystnære placering: Således anføres , at "de bærende træk i klitlandskabet vurderes ikke forenelige med store tekniske anlæg, særligt på grund af det småkuperede terræn og klithedens rumlige afgrænsning mod kysten, som de høje klitter skaber" og senere "som forholdsmæssigt meget store elementer (store havmøller) må forventes at få en dominerende og visuelt forstyrrende indflydelse på". Uanset de meget alvorlige konsekvenser undlader man at beskrive alternativer. VVM-redegørelsen efterlader det indtryk, at den kun søger at understøtte Folketingets beslutning. Samfundsøkonomiske konsekvenser bygger f.eks. på enkeltstående udtalelser og kilder, så som at sammenligne 110 meter høje møller på Horns Rev 14 kilometer fra land med næsten 200 meter høje møller fire kilometer fra land, og at det ingen betydning har for turisterhverv og ejendomspriser. Det er dybt useriøst og mangelfuldt i forhold til VVM-reglerne.

I november 2015 offentliggør de statslige myndigheder deres vurdering af de velbegrundede indsigelser, der er kommet under høringen. Alle indsigelser fejes af bordet alene med henvisning til folketingsflertallets beslutning. Den demokratiske proces omkring de kystnære havmøller er en parodi og spild af offentlige midler og godtroende borgeres tid.

Energiministeren fortæller i september 2016 på et møde med 350 deltagere i Kloster, at den daværende smalle Venstre-regering ønsker at opgive de kystnære havmøller og i stedet fortsætte udbygningen af egentlige havmølleparker, da priserne er stærkt faldende på havmøllestrøm. Mødet giver et håb om, at sådan kan det blive.

I september 2016 kender vi projektet. Vattenfall vandt udbuddet og dermed retten til opsætte 350 MW havmøller i Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Vattenfall dokumenterer deres projekt overfor offentligheden og de politiske beslutningstagere i Folketinget med tvivlsomme visualiseringer, der ikke viser, hvordan deres projekt reelt vil påvirke kysten i én 15 kilometer lang række og ikke i f.eks. to rækker længst ude i det angivne område - nej Vattenfalls projekt er baseret på, at møllerne placeres tættest muligt på land og på lavest mulige vanddybde i projektområdet af hensyn til anlægsomkostninger, men i strid med VVM-redegørelsen. Samtidig rasler prisen på havmøllestrøm ned. 47 øre er Vattenfalls pris pr. KWatt. fra Vesterhav Syd. Få uger efter kan Vattenfall levere strøm til 37 øre pr. KWatt. fra Kriegers Flak - en stor havmøllepark 20 kilometer fra land i Østersøen.

17. november 2016 indgår et bredt flertal i Folketinget forlig om den fremtidige finansiering af hidtidige danske PSO-afgift. Fremover vil PSO-midlerne blive finansieret via finansloven, dvs. betalt af danske skatteydere. Som led i forliget bøjer den smalle Venstre-regering sig for sit hidtidige ønske om at stoppe de kystnære havmøller. Der indgås derefter kontrakt med Vattenfall få uger senere.

I blå blok gør de Konservative de kystnære havvindmøller til deres mærkesag, selv om de tidligere offentligt har meldt ud, at de er imod kystnære havvindmøller, men til lejligheden opfinder de en grøn miljøprofil. DErfor er der i dag flertal for kystnære havvindmøller-

I januar 2017 vælter klagerne ind til Energiklagenævnet.

Vattenfall og Energinet.dk indkalder til det lovbestemte offentlige møde om Vesterhav Syd den 6. februar 2017 i Kloster. Formålet, som lovgivningen beskriver, at orientere om projektet og mulighederne for at få erstatning, sker alene i den lokale ugeavis, selv om tusindvis af berørte sommerhusejere har bopæl over hele landet. Det er nærmest en provokation. Hvorfor en mandag aften frem for en weekend, hvor sommerhusejerne bedre havde mulighed for at være til stede? På mødet fremlægger Vattenfall nogle helt utilstrækkelige og useriøse visualiseringer af deres projekt. Ingen visualiseringer fra baglandet, så grundejerne kan få et billede af, hvordan det vil påvirke deres ejendom.

I februar 2017 går det så op for vi almindelige retsbevidste borgere og virksomheder, at Energistyrelsen mener, at kun Vattenfall er "væsentligt og individuelt berørt" af etableringstilladelsen, og derfor er det kun Vattenfall, der er klageberettiget over etableringstilladelsen. Alle andre har således ikke en væsentlig og individuel interesse i sagen. At Energistyrelsen kan fortolke deres lovgivning på denne måde, er mangel på respekt for berørte borgere og virksomheder.

Vattenfall vil ikke lave visualiseringer set fra baglandet, hvorfor sammenslutningen af egen lomme har betalt Rambøll for det.

I april 2017 udløber fristen for at anmelde erstatningskrav mod Vattenfall. Ca. 550 sommerhusejere og helårsbeboelser har anmeldt krav på omkring 400 mio. kr. Alle sager skal afgøres af en taksationskommission, hvilket koster 4000 kr. for den enkelte. Beløbet tilbagebetales, hvis den enkelte får medhold.

I april 2017 kommer det frem, at DONG nu kan producere havmøllestrøm helt uden tilskud. Ved at droppe de kystnære havvindmøller ville staten fremadrettet kunne spare tre-fire mia. kr. på finansloven og undgå ødelæggelse af nogle af de mest attraktive kyststrækninger i Danmark.

I juni 2017 stiller jeg nogle spørgsmål til Energistyrelsens direktør Morten Bæk: "Du ved, jeg ved, hvad der står i VVM-redegørelsen mht. placering af Vesterhav Syd Vindmøllepark, og derfor: Hvorfor påpeger Energistyrelsen ikke, at redegørelsen skal følges mht. til et let forståeligt geometrisk og ikke som vist i Vattenfalls plan, som jo nærmer sig "worst Case" og hvorfor ikke længst ude i det screenede område og f.eks. i t0 rækker?"

Energistyrelsens direktør svarer: "Der er i etableringstilladelsen af 22. december 2016 vilkår om, at vindmøllerne skal opstilles i et let geometrisk mønster og optræde i landskabet som en velafgrænset gruppe.

Energistyrelsen har med vilkår ment, at vindmøllerne ikke må opstilles på en måde, som kan virke helt tilfældigt eller rodet, og at vindmøllerne skal opstilles i mønstre, som kan opfattes af øjet. Energistyrelsen vurderer, at det parklayout, som Vattenfall p.t. arbejder med, og som blev præsenteret på borgermødet om værditabsordningen i februar 2017 opfylder vilkåret om, at vindmøllerne skal opstilles i et let forståeligt geometrisk mønster.

Der er i etableringstilladelsen af 22. december 2016 også vilkår 4.7, hvor det står, at vindmølleopstiller skal tilstræbe, at der opstilles færre, men højt ydende møller, og det desuden skal tilstræbes, at møllerne placeres så langt fra kysten som muligt. Det har været en forudsætning for udbuddet af de kystnære havvindmøller, at opstilleren skulle kunne anvende hele forundersøgelsesområdet til opstilling af havvindmøller. Vattenfall arbejder p.t. med et parklayout, hvor de anvender få højt ydende havvindmøller, som placeres tæt op af grænserne til forundersøgelsesområdet. Vattenfall har over for Energistyrelsen oplyst, at dette parklayout er det mest økonomisk fordelagtige. Energistyrelsen vurderer, at det parklayout, Vattenfall p.t. arbejder med, opfylder vilkår 4.7 i etableringstilladelsen."

Her sidst i januar 2018, efter næsten et års ventetid, er vi nu kommet så vidt, at de fleste af de ca. 300 helårs- og sommerhusejere har fået svar på deres klager over placeringen af de kystnære havvindmøller. Kort og godt ligner det en næsten en standardskrivelse på 30-40 sider. Godt nok anerkender Energiklagenævnet, at husejernes udsigt bliver påvirket, men det vil være ens for alle husejere i hele området og derfor ikke en særskilt og væsentlig ulempe for den enkelte. Dette er en himmelråbende konklusion fra Energiklagenævnet og uforståelig for menigmand.

Efter ovennævnte svar, mener jeg med rette, at klagerne kan stille følgende spørgsmål:

Er Energiklagenævnet regeringens, styrelsernes og vindmølleindustriens værn mod modstand fra borgerne? Eller er det udsatte borgeres værn mod overgreb fra myndigheder og investorer?

Det blev en lang fortælling om et uskønt forløb over fem år for Vesterhav Syd, hvor "jeg alene vide" har været parolen.

Demokratiet blev kørt over ved placering af havvindmøller. Vanvittig "vi alene vide"-attitude har gennemsyret hele processen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce