Debat: Når vandrørene buldrer


Debat: Når vandrørene buldrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Sognepræst Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen, Gudbjerg
Billede
Debat. 

"Så længe de taler om mig, så taler de da ikke om andre!" - sådan var der et af mine sognebørn, der sagde til mig den anden dag. Om det er den hele sandhed, ved jeg ikke, men der ligger i hvert fald nok den sandhed i udsagnet, at man aldrig kommer udenom, at vandrørene til tider buldrer, og at vi snakker om hinanden.

Fænomenet har mange navne. Sladder, rygter, bagtalen kaldes det, når vi er trætte af det. Omsorg, interesse for andre mennesker og medmenneskelig sammenhold kan vi kalde det, når vi synes, det er i orden. Uagtet hvad vi kalder det, gør vi det: Vi taler om hinanden. Og jeg tror egentlig, at vi altid har gjort det. Når man har mødtes over formiddagskaffen, har det altid været kutyme, at man lige snakker om de mennesker, der omgiver en - om der er nogen af ens kolleger, som er blevet forfremmet, om naboens knægt er faldet ned fra æbletræet, om nogen fra landsbyen har stukket næsen fra langt frem, eller om der er nogen, der har sovet hos nogen, som de ikke burde sove hos. Alt i en pærevælling.

Noget af snakken er jo egentlig god nok. Det er godt at lade hinanden vide, når der er sket noget glædeligt - for så kan vi sammen tage del i glæden over, at man endelig har fået den forfremmelse, som man fortjener; men glæden kan sommetider hurtigt blive til det modsatte. Delagtighed i en glæde kan hurtigt blive til en misundelse, og det mener jeg, at vi skal vogte os for.

Vi skal vogte os for, hvad det er, vi vil, når vi snakker om hinanden. Vil vi drage omsorg, gøre hinanden opmærksomme på et medmenneske, der måske har brug for hjælp, eller deltage i en nabos glæde - eller vil vi gøre os til dommere over hinandens liv og udstille et andet menneske. Når alt kommer til alt, er det jo ikke så interessant hvem, der sover med hvem, når man ikke selv er inviteret med i legen - og måske kunne det tænkes, at vores medmennesker har nogle bevæggrunde til at agere, som de gør, som vi ikke kender til.

Jeg tror ikke, at vi kan komme vores snak om hinanden til livs - og jeg tror egentlig heller ikke, at det er målet. For vores snak om hinanden er et tegn på, at vi ikke er ligeglade med hinanden. Vi skal bare være opmærksomme på, hvad det er, vi gør, når vi snakker om hinanden: Gør vi os til dommere og gør os kloge på noget, som vi i virkeligheden intet belæg har for at kloge os på? Eller snakker vi om hinanden, fordi vi gerne vil dele en glæde, drage omsorg og være opmærksomme?

Sladder kan gøre ondt, og det kan hurtigt ende som fjeren, der blev til ti høns. Det kan føles som en ætsende gift at leve i et samfund, hvor man ved, at der tales negativt om en bag ens ryg, og det kan vi ikke være bekendt. Vi skylder hinanden, at vi behandler hinanden med respekt, værdighed og omsorg. Det er min mening.

Debat: Når vandrørene buldrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce