Debat: Når din date går mere op i at give cafeteriamaden karakter - og du kæmper med en løgring
Af: Cand.mag., Ringe, Anja Glüsing

"At date er at leve?" Det kan i hvert fald nemt blive en livsstil og succesoplevelse, hvis man som kvinde har alle tænder i behold. Er man også i stand til at tage en selfie, hvor man ser ud, som var man manisk lykkelig - og som minimum syltet i Heidelberglager - er man ganske godt med i det forum. Er man mere ovre i samme fysiske fremtoning som Tollundmanden, kan der godt være længere mellem tilbudene. Og dog. Min mor siger altid, at der er én til alle, og det bør man være glad for - om man er en Tollundmand eller Heidelbergkvinde.

Jeg er så heldig, at jeg tilhører generationen, hvor cougars pludselig er blevet trendy. Da jeg var barn, ville man have kaldt vedkommende en gammel gris eller simpelthen desperat - men næ, nej. Ikke i dag. Jeg er bare en cougar, hvis jeg scorer en mand betragteligt yngre end mig - og derved en succes. For at date handler vel mere om erobringer, man kan prale med end om, at man føler noget i dybden og mødes samme sted i livet? En overvejende procentdel af de mænd, jeg har været på date med, synes, at date er bare for at date og ikke for at finde en kæreste, men de har finpudset deres taler om, at de er den sidste ærlige, seriøse mand på jord med ønske og evner til at indgå i et ligebyrdigt forhold til en kvinde.

Lige denne date havde foreslået noget så romantisk som en tur i Bilka og spise på Carl Jr. Han var et par år yngre end mig, så jeg følte mig tilpas moderne og havde taget stiletterne på. Jeg havde ikke lige regnet med, at for ham var det en kombinationsdate med først at gennemtrave hele plantecentret og bede mig hjælpe ham med at slæbe 20 kg pottemuld med lecanødder og tyve liter maling i brudt hvid ud til hans bil. Dernæst ind og hjælpe med at finde ugens mange, gode tilbud i kølediskene, og lige da mine fødder syntes, at de var ligeglade med at kunne kigge på hans tonede krop imens, var han parat til at invitere mig ud at spise.

Han bestilte ekstra løgringe til os begge. Jeg skulle også lige betale min egen del, men det er åbenbart også moderne, når man inviterer ud; at bede modparten betale sin egen del. Da vi endelig sad og skulle kigge hinanden dybt i øjnene, fik han øje på en seddel til bedømmelse af Carl Jr's service og mad. Så mens jeg sad og elegant forsøgte at bide løgringe over, så de ikke kom til at hænge ud af mundvigene som spagetti fra Lady og Vagabonden - og mens jeg samtidig desperat prøvede at tænke på andet end det ozonhul, de ville producere dagen efter - begyndte han i dybde at tale om, hvilken karakter, vi skulle give besøget. Min date var tydeligvis et menneske, der lagde vægt på, at "fint" ikke dækker noget som helst.

Jeg vil snarere sige, at hans karakterskala bedre kunne beskrives som: Dårlig, dårligere, dårligst. Så 'dårlig' var slet ikke så dårligt. Dårligere er i hvert fald ikke så dårligt i forhold til dårligst. Og det skulle godt nok være dårligt for ikke at være dårligt.... Det fik han en halv time til at gå med at filosofere over uden uvelkomne afbrydelser fra mig. Hver gang, jeg forsøgte at skyde en sætning ind, afbrød han eller lavede en voice over. Da han efter 30 minutters enetale så, at nu var de ansatte begyndt at polere hynder og bænke med en klud og en dåse polércreme, kunne han ikke undlade at afbryde sig selv med et: "Prøv lige at se hans arbejdsstilling; ham dér, det er lige til en pornofilm". Jeg forsøgte spagt at medgive min date, at rengøring og heteroseksuel sex lidt er i samme boldgade, for som minimum involverer begge brugen af en dåse, men min date dvælede ikke længe ved den strøtanke, da den ikke var kommet fra ham selv, og vendte lynhurtigt tilbage til sit yndlingsemne igen: Karaktergivning.

Daten endte med en lille smule mavekneb, og jeg ved nu, at man bør omgås løgringe med større forsigtighed. Jeg lærte også noget om det svære ved karaktergivning. Selv som gammel lærer og censor har jeg aldrig oplevet noget så komplekst, men points herfra til alle madanmeldere: Nu ved jeg, hvor svært I har det. Min date syntes, det havde været en givende date, der godt kunne gentages. Jeg vil snarere bruge hans karakterskala og kalde den dårligere, hvilket så ikke er så dårligt som dårligst, om end ikke godt nok til dårlig. Vi skiltes på venskabelig vis. Han ved tanken om al den lærdom, han trods alt havde fyldt på mig, jeg ved tanken om hans planter, der uden tvivl vil blive glade for al den nye jord og lecanødder.