Debat: En tynd kop te med graverende fejl


Debat: En tynd kop te med graverende fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Fritz Ulrich, Cand. mag. i historie og medievidenskab, Brungårdsvænget 11, Lindelse
Picasa
Debat. 

Jeg har som historiker med interesse fulgt debatten om Langelands Museums udstilling: Asyl. Debatten er interessant, men det er udstillingen ikke efter min mening. Der var da heller ikke ligefrem kø på museet, da jeg var inde at se udstillingen. Selv hvis man som opfordret af lederen af Langelands Museum, Peer H. Hansen, ser udstillingen på dens egne præmisser, så fejler den.

Den lever ikke op til sine egne præmisser. Det påstås i udstillingen: ..."Det var sjældent mennesket, der blev set"... Denne påstand underbygges ikke eller dokumenteres i udstillingen. Efter min bedste overbevisning har de fleste langelændere set disse migranter som mennesker og behandlet dem som sådanne. Måske med undtagelse af nogle få pengegriske politikere, der kun så dem som en indtægtskilde for øen.

På en af udstillingens plancher har man forsøgt at konstruere en tidslinje over flygtninge på Langeland i 200 år. Denne tidslinje starter med en graverende fejl, idet det påstås, at de 9000 spaniere, som opholdt sig på Langeland mellem den 10. - 21. august 1808, var flygtninge.

Enhver der interesserer sig bare en lille smule for Danmarks og Langelands historie vil vide, at der her var tale om spanske lejetropper under kommando af general La Romana; der under Englandskrigen var hyret af Napoleon til at bistå Danmark med et planlagt angreb på Sverige, som dog aldrig fandt sted. General La Romana og hans soldater begik mytteri og rejste hjem til Spanien med hjælp fra engelske krigsskibe via Langeland. Grunden hertil var, at de ikke ville sværge troskab over for den nye konge i Spanien, der var bror til Napoleon.

Hermed falder en af udstillingens præmisser til jorden, hvori der påstås: ..."Og hvordan historien om de langelandske asylcentre og asylansøgere er del af en historie, der rækker langt tilbage i tid..."

Det er også problematisk at gøre cirka 1500 russiske og franske "krigsfanger", der strander på Påø den 4. maj 1945, til flygtninge. De er ikke flygtninge ud fra udstillingens egen definition af flygtninge. Så hvordan de lander på denne tidslinje, er mig en gåde. Jeg vil hellere betegne dem som tidligere krigsfanger, da de tyske tropper som bekendt overgav sig den 4. maj om aftenen 1945 med virkning fra klokken 08.00 næste morgen.

Udstillingen nævner ikke noget om de rester af det tyske "herrefolk" - tidligere fangevogtere og så videre, der var ombord på flydedokken. Søgte disse "asyl", eller fik de flygtninge status? Et forhold er dog sikkert, at disse franskmænd og russere blev set som mennesker, og der knyttede sig mange venskaber mellem disse og langelænderne. Om dette kan man læse flere førstehåndsberetninger på Rudkøbing Byhistoriske Arkiv online.

En anden af udstillingens egne præmisser er, at det er en fotoudstilling. Fotografiet som historisk kilde er dog ikke helt uproblematisk. I denne udstilling har man valgt at bruge borgernes penge på at hyre en fotograf fra København: Agnete Schlichtkrull.

Asyl-udstillingens billeder minder mig mest om den hetz-kampagne, som dagbladet Politiken bragte om Langeland, hvor den havde lagt et gråbrunt filter på billederne for at få det til at se usselt ud. Agnete Schlichtkrull anvender det samme triste filter på de viste billeder. Her er spørgsmålet så, om det er sket på eget initiativ, eller har hun fået besked på dette af museet?

Når man vil bruge disse fotoer som historisk dokumentation, stiller der sig følgende spørgsmål: Hvem har bestemt fra hvilken vinkel, fotoet skulle tages? Hvem har bestemt, hvem der skulle fotograferes og hvornår?

Er fotografierne iscenesatte eller taget i en naturlig situation? Hvorfor har man taget et billede af denne situation? Hvornår er billedet taget og hvorfor?

Jeg kunne her stille mange supplerende spørgsmål af historiefaglig og medievidenskabelig art, men det skal jeg nok skåne læserne for. De fleste af de ovennævnte forhold gør sig selvfølgelig også gældende for de private fotoer, som er taget af tidligere medarbejdere på asylområdet, men som museet ikke kan vise grundet manglende tilladelser.

Jeg har talt med en anden borger, som har set udstillingen, og den pågældende sagde: "... Man bliver ikke klogere af at have set den udstilling...". Det må jeg give vedkommende ret i, og man bliver heller ikke meget klogere på de mennesker, der vises på fotografierne. Dette ville kræve, at man havde stillet relevante spørgsmål til de kilder, man rådede over, og det ville have indeholdt ubehagelige spørgsmål til migranterne om: Hvorfor de ikke havde søgt om asyl i det første sikre land, de kom til på deres vej? Hvor mange penge de havde betalt menneskesmuglere for at komme til Langeland, og om de var økonomiske migranter, eller om deres liv virkelig havde været i fare.

Og for at vise et historisk korrekt billede af asyl på Langeland må man nødvendigvis også inddrage områder som politik, statistik, skandaler og økonomi, men disse områder har man sneget sig uden om i udstillingens præmisser. Det vil sige, at disse vigtige historiske områder vil museet ikke tage stilling til.

Det er mit håb, at diskussionen om denne udstilling vil føre til, at man både fra politisk side og fra museets ledelse samt med input fra Langelands borgere vil finde en fælles strategi for, hvordan man bedst markedsfører Langeland også musealt. Som tilflytter til Langeland - eller skulle jeg sige "migrant" for at blive i terminologien - er jeg meget betaget over alle de forhistoriske minder, der findes på denne dejlige ø. Det strækker sig lige fra stenalderens gravhøje og dysser til fund fra vikingetiden, som kan beskues på Langelands Museum; og til alle de historiske spor som mennesker har efterladt sig her på øen.

Jeg må dog sige, at Langelands Museum trænger til et løft, også udstillingsmæssigt. Der er mange fine fund, men de udstilles på en meget gammeldags facon. Dette kan dog også have sin charme. Inde på selve museet gøres slet ikke brug af vores tidsalders muligheder for visualisering. Vil man have flere turister på museet og gøre Langeland kendt for sin fortid (og nutid), så kræver det helt andre tiltag og selvfølgelig også økonomiske midler fra politikerne - men der findes også fonde, der parate til at skyde penge i projekter, såfremt de er interessante og til gavn for historiens formidling.

Men det kræver, at man ser på kulturarven som en mulighed for vækst. Hvis jeg skulle komme med et forslag, så skulle museet fokusere mere på vikingetiden. Denne tidsalder er efterspurgt for tiden ikke mindst på grund af den serie, som HBO (streamingtjeneste, red) har sendt, der hedder "Vikings". Man kunne have benyttet de penge, som Asyludstillingen har kostet på at udgrave den skibssætning, der ligger i Konabbe Skov.

Måske er den fra Vikingetiden, men ifølge mine oplysninger har den aldrig været arkæologisk undersøgt. Måske ligger der en sensation begravet der? Jeg vil mene, at en sådan undersøgelse ville have været mere påtrængende for at sikre de spor, der er tilbage end at lave en udstilling om asyl på nuværende tidspunkt.

Debat: En tynd kop te med graverende fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce