De troende har ikke alle svarene - og de ikke-troende har ikke alle spørgsmålene


De troende har ikke alle svarene - og de ikke-troende har ikke alle spørgsmålene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jørgen Juul Petersen, tidl. sognepræst, Rosenvænget 55, Middelfart
Billede
Debat. 

Fasten: Første søndag i fasten 9. marts 1522 blev der spist pølser hos bogtrykker Froschauer i Zürich. Man brød med romerkirkens fastebestemmelser på en provokerende måde, der ikke var til at tage fejl af. Folkene i trykkeriet kunne ikke blive mætte af den kødløse fastemad og passe deres arbejde og få den bog af Erasmus fra Rotterdam, de var i gang med, færdig til bogmessen i Frankfurt. De måtte have noget ordentligt at spise for at få arbejdet fra hånden. Men dette pølsegilde fik store konsekvenser.

Jeg har forsøgt at slå ordet op i et moderne dansk leksikon. Her kunne jeg kun læse om pølsetang, pølsevogn og pølseforgiftning men ikke om dette pølsegilde ej heller om den symbolske betydning af evangelisk frihed, som begivenheden fik for den reformerte kirke, en betydning af samme slags som Luthers opslag af sine 95 teser i Wittenberg 5 år tidligere i 1517.

Historien om dette pølsegilde kunne ellers nok være en aktuel replik i debatten om religiøs og social tvang i forbindelse med alverdens mærkelige religiøse spiseforskrifter og påklædningsregler - også i dag, hvor religion kan bruges til at cementere sin egen uangribelige identitet i ly af kravet om religionsfrihed, der i denne sammenhæng kommer til at skygge for en åbenhjertig diskussion af de forskellige religiøse og ikke-religiøse holdninger og opfattelser.

K.E. Løgstrup sagde engang: "Så vigtigt det er at kunne omgås hinanden i et pluralistisk samfund, så vigtigt er det ikke at affinde sig med pluralismen, men gøre hvad man kan for at trænge igennem til sammenhænge, som vi forsøger at overbevise hinanden om!" Han kaldte det "åndelig dovenskab" ikke at ville tale sammen om det man er uenige i. Tit kan man endog blive klogere af at diskutere tingene med hinanden. Det gælder også de religiøse og teologiske spørgsmål.

Vi må turde stille spørgsmål til vore egne overleverede sandheder, vor egen identitet og åbent beskæftige sig med livets store spørgsmål. Vi kan ikke fordele rollerne på den måde, at det er "de troende", der har alle svarene og de "ikke-troende", der har alle spørgsmålene. Så simpelt er det ikke. Vi er fælles om at kunne stille spørgsmål til livet. Det hører til det at være menneske. Derfor skal vi heller ikke bare bombardere hinanden med vore vedtagne værdier, men tale om dem og prøve at tyde og tolke dem og måske ændre eller omformulere dem og ikke bare blindt klamre os til dem.

De troende har ikke alle svarene - og de ikke-troende har ikke alle spørgsmålene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce