INTEGRATION: Vi har de seneste dage kunnet læse om det nye integrationsudspil, som i 2010 skal få 25.000 flere indvandrere på arbejdsmarkedet. En indsats til småbørn, som overordnet kan siges at være fornuftig, hvis dette blev kombineret med modersmålsundervisning, som skal hjælpe barnet i at lære dansk som andet sprog.

Regeringen vil med test også vurdere de tosprogede elever i skoleforløbet, som skal vise behovet for evt. lektiehjælp for den enkelte. Der, hvor filmen knækker, er, når barnet bliver ældre, og forældrene skal tages på pengepungen, hvis denne vælger ikke at starte et fortsættende uddannelsesforløb efter folkeskolen.

Jeg er helt klart enig med regeringen om vigtigheden i at have en uddannelse, men uenigheden opstår i håndtering af problematikken ved endnu en gang at fokusere på nødvendigheden i at piske folk mod, hvad vi mener er rigtigt. Tingene kan ikke opdeles i rigtigt og forkert, eller sort og hvidt, når der tales om mennesker eller integration.

Regeringen har overset, at de med dette udspil endnu en gang vil ramme en gruppe, som evt. er ordblinde, retarderet, eller ikke magter at tage en uddannelse grundet andre sociale problemer. Igen rammes de svageste, og de bliver igen trampet på, så de ikke blot kravler, men kan få lov at ligger helt ned.

Og kan de unge vælge en uddannelse, hvor der pt. ikke er udsigt til arbejdsmarkedet, eller skal markarbejderne i samarbejde med den unge og forældrene vælge en uddannelse, hvor der er et arbejdsmarkedsperspektiv, men ingen interesse hos den unge?

Vælger vi at fokusere på uddannelse, hvilket jeg mener er helt rigtigt. Dette skal gøres gennem motivation af den unge og ikke via trusler om nedskæring af børnefamilieydelsen hos forældrene.
  • fyens.dk