De svageste i samfundet. Hip hip fødselaren længe leve...
Af: Bjarne Hilmersson, Mosegårdsvej 43, Odense C

Vi ved alle, vi bliver gamle, hvis vi lever længe nok. Når man er ung, under 50 år, så kan drømmene være, man ønsker at starte op med golfspil, løbe lange ture og spise sundt for at holde kroppen i orden. Sidde på en smuk strand med sjove paraplydrinks og fortælle dårlige vittigheder om sit ungdomsliv. Blive solbrun, smile til de unge mænd eller damer, der passerer forbi. De ser nyforelskede ud, uden børn. Børnene er på ferie med bedsteforældrene, i et andet land. Eller måske er de sammen. Nogen kan jo så betale for familieferien.

Sådan er det langtfra for mange ældre mennesker. For desværre sidder mange gamle som de svageste i samfundet. Ensomme og forladte. Ensomme grundet tab af ægtefællen, venner der er døde før en selv. Pårørende der er spredt for alle vinde, eller kun gider kommer på besøg på runde fødselsdage.

Derfor sker det, nogen fra familien tropper op før den runde dag, lige får ordnet haven og får gjort rent. Vi skal nødigt give indtrykket af, ens efterladte forælder sidder i skidt til halsen. Og arsenalet af antidepressiv medicin skal lige stilles ind i skabet, som den gamle blandt andet får grundet tabet af ægtefællen, der ofte også var ens bedste, måske eneste ven.

Politikerne holder sig pænt væk, lige bortset fra når man fylder 100 år.

Denne dag kommer en politiker, med en flaske portvin, der kan stilles ved siden af lykønskningskortet fra dronningen. Lige denne dag man fylder 100 år, fungerer "pensionistservicen", og dælme om ikke man får frisklavet varm mad også, måske endda på fin restaurant. Sorg og ensomhed forsvinder for en stund.

Derfor foreslår jeg, når nu vi ikke ønsker at skabe et mere alderdomsvenligt samfund, der giver nogle gode sidste år i livet, at man fra det fyldte 80 år ikke tæller 81-82-83... år, men 80-100-100-100....

Og ja gerne fylder ud med almindelige fødselsdage en gang om måneden. Gøre alderdommen til en mere festlig tid.

Hip hip, fødselaren længe leve!