RUGBRØD har lavstatus, mens grillmad og pizzaer er in - og efterhånden er fedme en så alvorlig trussel mod folkesundheden, at kommunerne nu står i kø for at få penge til projekter, der skal lære børnene at spise sundt.

Men dels er der ansøgere til fire gange så mange millioner, som Folketinget har afsat - og dels er spørgsmålet, om den sikkert velmente undervisning er nok. Om ikke regeringen i stedet bare burde gribe ind med gratis skolebespisning - og med forbud mod at forhandle slik, søde drikke, junkfood og andet usundt stads på landets skoler.

af gode grunde kan skolerne ikke diktere forældrene, hvad de skal give børnene med i madpakkerne. Men hvis de i stedet kunne byde på et gratis og sundt måltid mad hver dag, ville meget være nået. Skønt vi allerede hører ramaskriget: Børnenes ernæring er forældrenes ansvar, og forældrene må virkelig lære at give børnene lødig kost.

Men det nytter bare ikke, når mange familier gang på gang enten ikke giver børnene ordentlig mad med - eller springer over på gærdets laveste sted ved at udstyre dem med penge til at købe noget slemt juks for. Det er givetvis de samme familier, som ikke drømmer om derhjemme at lære børnene, at slik og cola hører børnefødselsdage og andre festdage til - og at til daglig spiser man grønt og drikker mælk.

Det er jo ikke de ernæringsbevidste hjem, der er problemet. Det er derimod den skade, der forvoldes på børnene, når forældrene enten har for travlt eller er for eftergivende, når ungerne insisterer på sukkervand, pommes frites og elendige morgenmadsprodukter. Der er for langt mellem de forældre, der holder fast ved, at børnene skal spise gedigen mad.

Som nævnt i avisen i går er det Børnerådet, der nu råber vagt i gevær. Rådet har spurgt 72 8. klasser fra alle dele af Danmark om deres spisevaner - og om deres holdninger til krop, udseende, vægt og motion. En meget stor del af børnene synes, at fede skolekammerater er ulækre, og at de bør tage sig sammen.

Men det er ikke nemt for børn at gribe ind på egen hånd. Og når forældrene heller ikke gør det, må regeringen tage affære og få afmonteret den tikkende bombe, der ligger under de kommende generationers helbred. Der har været belært og præket og undervist i rigtig ernæring længe nok. Alligevel er det kun omkring halvdelen af eleverne, der spiser frokost hver dag, og de indrømmer, at de oplever gener som træthed og tunghed i hovedet, når de ingen mad får.

I mange andre lande har man indført skolemad til alle. Og derfor må det ikke være en stædig fastholden ved forældrenes ansvar, der afholder Danmark fra det samme, når det i årevis er dokumenteret, at oplysning ikke er nok.

Så skønt statsbetalt skolemad kan synes uspiseligt for en liberal regering, bør den tage emnet alvorligt, hvis den mener noget med talen om børnenes trivsel.