Lissabon-traktaten

Endelig fik EU noget at tænke på, da Irland sagde nej til Lissabon-traktaten og mange af os andre borgerlige skeptikere en glædelig begivenhed.

Vi ser tydeligt, at de EU-gale pludselig får travlt og mener, at lande, der har ratificeret, bare kan fortsætte ufortrødent.

EU's love og regler er stadigvæk de samme, som da både Holland og Frankrig sagde nej.

At alle lande skal sige ja til traktaten, såfremt den skal gælde, og her er der kun én mening, og det er, at man skrotter den traktat, idet den alligevel er komplet uforståelig, efter at den blev tilrettet Holland og Frankrig.

Vi vil ikke have en EU-præsident, ej heller afskaffelse af kommissærer og endelig bevare nuværende afstemning med vetoret.

EU må tilbage til det handelsmæssige - og kun det - for efterhånden blander de sig i alt, hvad der rører sig til irritation for mange og til ugunst for alle.

Vi kan ikke have, de blander sig i infrastrukturen (miljø). I Bruxelles finder de på, at mindre grupper ikke må stille forslag og ej heller får tolket.

Fortsætter det samtidig med, at vi i Danmark ikke måtte stemme om traktaten, har vi kun ét skud i bøssen, og det er at bibeholde forbeholdene og måske flere til.
  • fyens.dk