Af: Kamma Ankjærø, Ny Munkegade 80, Aarhus C

Dansk: Stikkeren og massemorderen fra Ny Munkegade 66 i Aarhus, Kaj Henning Bothildsen Nielsen, vidste meget om mange, og alt, hvad han vidste, blev brugt imod dem.

Men hvad han ikke vidste, var, at i en ejendom lidt længere oppe i gaden, kom Jens Toldstrup, nedkastningschefen i Jylland, en dag og aftalte med min far, som var autoforhandler, at modstandsfolk kunne hente brændsel til deres bilers gasgeneratorer i garagegården Ny Munkegade 74, hvor min far havde et lager.

Bothildsen vidste heller ikke, at om natten kørte min bror og hans kammerater ud til nedkastningspladserne i Frijsenborg-skovene og hentede våben til sabotageaktioner.

På et tidspunkt blev det for risikabelt for min bror at have adresse i Ny Munkegade, og en aften i februar 1945 gik han "under jorden". Af sikkerhedshensyn fortalte han os ikke hvorhen. Godt det samme, for natten efter hørte vi en rude blive knust i kælderen til gårdsiden, og et øjeblik efter ringede det på hoveddøren til vores lejlighed i stueetagen.

Min far var sengeliggende på grund af en svær bronkitis og hans seng derfor flyttet ind i varmen i stuen. Min mor fik hastigt illegale blade stoppet i kakkelovnen, mens jeg var på vej ud for at lukke op. "Må jeg få den gadedør låst op, ellers skyder jeg låsen i stykker!," lød kommandoen til mig fra danskeren, der sammen med en Gestapomand stod uden for på trappen. I havegangen var der flere Gestapo-folk, og en bil ventede på dem.

Mens Gestapo-manden læste navnene, heriblandt min brors, op fra en liste, henvendte min mor sig - med isnende stemme - til danskeren: "Er De dansk?". "Ja," lød svaret, uden tegn på skam. Min mor sagde ikke mere, så kun med foragt på ham.

Gestapo-manden viste et menneskeligt ansigt: "Ruhig, ruhig," beroligede han min far, da han så, hvor oprevet og syg, han var. Vi kunne med sandhed sige, at vi ikke vidste, hvor min bror var.

Frihedskampen var også en kamp for den ytringsfrihed, som i dag skændigt bliver misbrugt både til forvanskning af modstandskampen og ringeagt af, hvad der blev kæmpet for. Tydeligst sås det i en mindeudsendelse i tv 4. maj, hvor en forsamling begyndte at synge "Kæmp for alt, hvad du har kært". Øjeblikkelig skiftede billedet - helt bevidst - og meget utiltalende, at verset ikke blev sunget til ende.

Frihedskampen blev også kæmpet "med et Fadervor i pagt". I dag er Fadervor forbudt i mange skoler, fordi det efter nogles mening er indoktrinerende.

Det er sikkert de samme, der kunne finde på at forbyde "I Danmark er jeg født", fordi den er nationalistisk. Der er stadig grund til at spørge: "Er De dansk?